277
Maskinens Seriebeviklinger vil nu give en vis Tillægsspænding sva-
rende til Strømstyrken. Kompounderingen kan ved Hjælp af en regulerbar
Modstand i Parallelforbindelse med Kompounden indstilles saaledes, at
Spændingslbrhøjelsen paa Reserveskinnen netop svarer til Spændings-
faldet i Ledningen.
Endelig kan Spændingsforhøjelsen vilkaarligt reguleres paa almindelig
Maade ved en Shuntbevikling.
Ved et Trelederanlæg driver Motoren 2 Tillægsmaskiner, en for hver
Side af Nettet.
Er det kun en mindre Belastning, der kræver Spændingsforhøjelse,
kan man tilkoble den paagældende Ledning til Batteriets Ladeskinne,
der da benyttes som Reserveskinne (Fig. 202). Idet man omkobler fra
+ S til + L, maa man sørge for, at Celleskifterens Lade- og Afladebørste
staar nøjagtigt paa samme Kontakt, da man ellers vil kortslutte de mel-
lemliggende Celler. Efter Omskiftningen kan man med Ladebørsten
vilkaarligt forhøje Spændingen paa Ladeskinnen.
Cellerne bliver herved uens afladede, hvilket navnligt er skadeligt,
hvis Belastningen paa Ladeskinnen er stor i Sammenligning med Aflad-
ningen.
g. Spændingsforhøjelse for Vekselstrømsledninger.
Til Opnaaelse af særlig Spændingsregulering paa enkelte af de fra
et Kraftværk udgaaende Fødeledninger kan man ved Vekselstrøm van-
skeligt anvende roterende Spændingsforhøjere, idet disse jo skal gaa
absolut synkront med Hovedgeneratorerne, og endvidere bliver Virknings-
graden daarligere end ved Anvendelsen af Autotransformatorer eller
Potentialregulatorer.
I I. Del, Fig. 223 er vist en Autotransformator i Forbindelse med
en Celleskifter med den sædvanlige todelte Kontaktarm med mellemlig-
gende Modstand. Reguleringen er ved denne Anordning ikke automatisk.
Saafremt en automatisk Regulering ønskes, maa man anvende en Polen-
tialregulator med drejelig Rotor, idet Reguleringen da kan ske ved pas-
sende Relaiser og en lille Hjælpemotor, der drejer Rotoren (se I. Del,
Side 227).
h. Puffermaskiner.
Samarbejdet mellem et PulTerbatteri og en Dynamo kan undertiden
lade en Del tilbage at ønske.
Hvis Spændingsfaldet ved Belastning er lige stort i Batteriet og i
Dynamoen, vil disse dele et Belastningsstød ligeligt.
Saaledes omtrent er Forholdet ved damp- eller dieseldrevne Dynamoer,
idet Dynamoens eget Spændingsfald forøges ved, at Drivkraftmaskinen
ved Belastningsstødet taber lidt i Hastighed.