Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
280 lidigt maa Samleskinnespænding og Batterispænding (+ Pufferdynamo) være lige store. Puffermaskinen kan da forbindes til Skinnerne. Herefter indstilles Puffervirkningen ved Hjælp af RE. Hvis man vil oplade Batteriet til fuld Ladetilsland, efterregulerer man blot paa 7<s. Samtidigt virker Maskinen stadigt som Puffermaskine. Den saaledes indstillede Ladestrøm holder sig uforandret uafhængig af Batteriets Ladetilstand, og man maa derfor passe paa at regulere Lade- strømmen ned, naar Batteriet har naaet den fulde Ladespænding, og Luftudviklingen i Cellerne bliver for stærk. Ved en kraftig Kortslutning paa Nettet bliver Motoren let overbelastet, og dens Maksimalautomat eller dens Sikringer virker. Pufferdynamoen løber nu videre som Seriemotor, idet den maa optage praktisk talt den fulde Batterispænding. Maskinen vil da som ubelastet Seriemotor løbe op paa en faretruende Hastighed. Man maa derfor for Eks. ved et Centrifugalrelais paa Akselen sørge ior, at Maskinen ved 10—15 °/o f°r stor Hastighed automatisk kobles løs fra Batteriet. Endelig kan man forsyne Motoren med en Maksimalafbryder, der, idet den falder ud ved Overbelastning (ikke naar den tages ud med Haanden) slutter en Strøm til en Relaisspole for Batteriets positive Hovedafbryder, som derved udkobles. Ved den saakaldte Pirani-Puffermaskine findes Viklingerne A og E ikke. For at Virkningen af Viklingerne C og S skal blive tilstrækkelig kraftig, er disse to Viklinger i Almindelighed anbragt paa en særlig lille direkte koblet Magnetiseringsmaskine, hvis Ankerstrøm føder Magnetbeviklingen paa den egentlige Puffer-Seriemaskine. Dette har imidlertid den uheldige Virkning derved, at to Systemer af Jern skal opmagnetiseres, at Pufningen ved pludselige Strømstød kommer for sent. Ved meget store Strømstyrker benyttes ikke den fulde Samleskinne- strøm til Kompoundering af Puffermaskinen, men kun en shuntet Del deraf. Derved er imidlertid den Fejl, at ved pludselige Strømstød deles Strømmen ikke saaledes som forventet, idet der gaar for lidt ind igennem Kompounden paa Grund af dennes induktive Modstand. En saadan Anordning er derfor ikke at anbefale.] Pufferanlæg, hvor Puffervirkningen opnaas ved Hjælp af et Akku- mulatorbatteri eventuelt forstærket ved Anvendelsen af en Puffermaskine, egner sig kun for større Forhold for Eks. paa Elektricitetsværker eller paa temmelig store Fabrikker. Ved mindre Motorinstallationer, hvor en Dæmpning af stærke Be- lastningsstød vil være ønskelig, bliver dog et saadant Pufferbatterianlæg for kostbart, og ved Vekselstrømsanlæg kan Batterier ikke let anvendes, medmindre man vil opstille en Omformer mellem Batteriet og Veksel- strømsanlæget. Ikke sjældent hænder det, at en Smedepresse, en Jernsaks, en Lokke- maskine, eller en større Kran skal tilsluttes i en Yderkant af et elektrisk