283
faa modsat Fortegn. Det vil altsaa sige, at nu er Strømmen forud for
Spændingen, og denne Strøm vil nu ved at gaa gennem Børsterne og
Kontaktringene ind i Induktionsmotorens Rotor kunne magnetisere denne
Fig. 205.
og dermed hele Induktionsmotorens Jernsystem. Derved slipper Induk-
tionsmotoren for i sin Statorbevikling at optage bagudilende wattløs Strøm
fra Nettet og dens Faseforskydning bliver 0, altsaa cos <p = 1. Hvis den
Strøm, der kommer fra det roterende Jævnstrømsanker, er større end
nødvendigt, vil Induktionsmotoren fra sin Stator afgive en tilsvarende
forudilende Strøm til Netlet.
Jævnstrømsankeret trækkes lettest rundt ved at det anbringes paa
Motorens Aksel, idet Hastigheden da bliver n2 > — n2.
Da Rotoren kun har lille Modstand og faa Vindinger, behøves kun
en lille Spænding paa Jævnstrømsankerets Kommutator for at faa en
stor Strøm, der kan give det nødvendige Antal AV paa Rotor. .Jævn-
strømsankerets Effekt bliver derfor lille, og hele Faseudligneren bliver
lille i Forhold til Induktionsmotoren, for Eks. vil den for en 800 HK
Motor blive paa ca. 25 KVA.
Paa de Steder, hvor Kommateringen sker, svækkes Magnetfeltet ved
Udskæringer i Jernringen.
For at Fasehjælperen kan faa el i Forhold til dens Størrelse pas-
sende hurtigt Omløbstal, forbindes den ofte med Tandhjul til Hoved-
motorens Aksel.
Igangsætningsmodstanden for Hovedmotoren anbringes mellem dennes
3 Kontakringe og de 3 Børster paa Fasehjælperens Kommutator.
Fasehjælperens AV er afhængig af den Strøm, der kominer fra Hoved-
motorens Kontaktringe og saaledes afhængig af Hovedmotorens Belast-
ning, og da det resulterende Magnetfelt i Hovedmotoren, som vi tidligere
har indset, jo er næsten konstant ved alle Belastninger af Hovedmotoren,
vil Fasekompenseringen kun kunne være rigtig ved een bestemt Belast-
ning. Ved Tomgang er Kompenseringen lig 0.