282
i. Maskiner til Ophævelse af cos <p.
Paa en Vekselstrømscentral, der væsentligt forsyner Motorer, vil der
i Belastningstiden være en Faseforskydning paa ca. 0,75 å 0,85. De
elektriske Generatorer vil derfor ikke kunne udnyttes fuldtud, Ledningerne
belastes med wattløs Strøm, Spændingsfaldet paa Nettet bliver større end
ved ren Wattbelastning etc.
Det vil derfor være heldigt, om man kunde formindske denne Fase-
forskydning.
Anvendelsen af Motorer, der arbejder uden Faseforskydning (synkrone
Motorer, Kommutatormotorer) kan ikke gennemføres for alle Smaamoto-
rernes Vedkommende, idet disse af Hensyn til AnskafTelsesomkostningerne
nødvendigvis maa være almindelige Induktionsmotorer i Hovedparten al
Tilfælde, hvor ikke ganske specielle Hensyn gør sig gældende (Hastigheds-
regulering og lign).
Større Induktionsmotorer kan det betale sig at forsyne med en Fase-
hjælper [phase aduancer — Phasenschieber], saåledes at Motoren ikke
optager wattløs Strøm fra Nettet.
Vi har set, at den Strøm, der frembringer de resulterende AV i
Motoren, staar vinkelret paa Spændingen, er rent wattløs. Hvis vi altsaa
ad anden Vej kan fremskaffe en Strøm, der kan give Motoren den nød-
vendige Magnetisering, behøver Motoren ikke al optage nogen wattløs
Strøm fra Nettet.
Hvis vi tilfører Motoren mere Magnetisering end nødvendigt, vil
den kunne afgive waltløs Strøm til Nettet, som saaledes fra Motoren
modtager en forudilende Strøm, der kan hjælpe Generatoren med at
opmagnetisere andre ikke »fasehjulpne« Induktionsmotorer.
Der er konstrueret liere forskellige Apparater til dette Formaal.
[Her skal kun beskrives et enkelt Apparat af denne Art (Fig. 205).
Strømmen fra en almindelig trefaset Induktionsmotors Kontaktringe
føres gennem 3 Børster ind i et almindeligt Jævnstrømsankers Kommu-
tator. Jævnstrømsankeret faar saaledes tilført en Vekselstrøm svarende
til Motorens Slip, og det vil kunne opfattes ganske som en trekant-
forbundet Vekselstrømsvikling.
Der vil da i Ankerjernet opstaa et trefaset Drejefelt, roterende med
Slippets Frekvens 7?t — n2. I denne Henseende er det ganske ligegyldigt,
om Ankeret roterer eller ikke, thi de 3 Børster vil altid befinder sig ens
i Forhold lil Ankerets Jerndele og Bevikling. For at Feltet kan blive
tilstrækkelig kraftigt lægges en Jernring (Slator) uden om Ankeret.
Hvis Ankeret staar stille, vil Strømmen ganske naturligt være 90°
bagud for Spændingen ved Børsterne = Kontaktringsspændingen PK, og
Ankerets induktive Modspænding Es vil være 90° forud for Strømmen,
idet Z-EsPk= 180°.
Hvis Ankeret nu bringes til al rotere med en Haslighed, der netop
er lig nr— n2, vil Drejefeltet ikke skære Ankerlederne, og Es vil være 0.
Naar Ankeret bliver drejet med større Hastighed end Drejefeltets, vil Es