349
anden. I disse Aksers Skæringspunkt er anbragt en lille frit drejelig
Magnetnaal M, bærende en Viser, der peger paa en inddelt Skala. Fra et
i Apparatet indbygget Batteri af Tørelementer eller fra en lille haand-
dreven Dynamo sendes Strøm igennem de to Spoler, idet der i Serie med
Fig. 274.
Spolen Sj er indskudt en fast Modstand R, i Serie med S, den søgte Isola-
tionsmodstand X, der forbindes til Apparatets to Klemmer og K>.
Hvis Kredsen for S2 er aaben, hvilket vil svare til, at der imellem Klem-
merne K1 og K2 er indskudt en uendelig stor Modstand, vil der kun gaa
Strøm igennem S15 og Magnetnaalen vil da stille sig i den punkterede Stil-
ling efter Sx’s magnetiske Akse. Det Punkt af Skalaen, Viseren da peger
paa, mærkes derfor oo.
Men er der indskudt en Modstand af endelig Størrelse imellem K1
og K>, vil der igennem S2 gaa en Strøm, der bliver des større, jo mindre
Modstanden er imellem Å) og Å\>. Spolen S2 vil da søge at dreje Magnet-
naalen efter sin Akse, medens Si søger at fastholde den i den punkterede
Stilling. Jo større Strømmen er i S2, des mere vil derfor Naalen dreje sig
ud fra denne Stilling, og Naalens Stilling vil kun være afhængig af For
holdet imellem Strømmene i Si og S2. Man kan da ligefrem inddele
Skalaen efter det Antal Ohm, der svarende til Naalens forskellige Stillinger
er indskudt imellem K1 og K>. Er Kr og K2 kortsluttede, har man kun
selve S2’s Modstand inde i dennes Kreds. Naalen skal da pege paa Ska-
laens Nulpunkt.
Da det kun er Forholdet imellem de to Strømme, der betinger Naa-
lens Stilling, vil den fundne Værdi for Modstanden være uafhængig af
den anvendte Spænding. Dette gælder naturligvis kun under Forudsæt-
ning af, at selve Isolationsmodstanden er uafhængig af den Spænding,
man maaler med; dette er imidlertid ikke i ilfældet. Jo større Spænding
man maaler med, des mindre Modstand vil man i Almindelighed finde.