350
Man bør derfor altid foreskrive Isolationsmodstanden maalt ved en be-
stemt Spænding, der da bør vælges betydeligt højere end Driftsspæn-
dingen.
I mange Tilfælde, f. Eks. ved Maaling af Kablers Isolationsmodstand,
vil Resultatet tillige afhænge af, i hvor lang Tid Kablet har staaet under
Spænding, altsaa hvor lang Tid Maalingen har varet; denne Tid bør der-
for ogsaa foreskrives (f. Eks. 2 Minutter).
Et meget simpelt Apparat er vist i Fig. 275. En Magnetnaal er an-
bragt drejelig inden i en Spole S. Magnetnaalen holdes af en Spiralfjeder
i sin Ligevægtsstilling, naar Apparatet er strømløst.
Naalen bærer en Viser, der peger paa en inddelt Ohmskala. Appa-
ratet indeholder desuden et Batteri af Tørelementer. De to Klemmer TG
og K2 er forbundne til Spolen og Batteriet som vist paa Tegningen. Den
søgte Isolationsmodstand X indskydes nu imellem Klemmerne og År2,
hvorved der fra Batteriet sendes en Strøm igennem Spolen S og Modstan-
den <Y; denne Strøm frembringer i Spolen et Felt, der vil dreje Naalen og
dens Viser ud fra deres Ligevægtsstilling, og Drejningen bliver des større,
jo mindre Modstanden X er. Saalænge Batteriets Spænding holder sig
konstant, vil der til en bestemt Værdi af Modstanden X svare en ganske
bestemt Stilling af Viseren, hvorfor man paa Skalaen kan anbringe en
Inddeling, der ligefrem angiver det Antal Ohm, der er indskudt imellem
Ka og K2. Viseren peger paa oo, naar Spolen er strømløs, og paa 0, naar
og K2 er kortsluttede. Apparatet er meget simpelt, men har den
Ulempe, at det ikke viser rigtigt, saa snart Elementernes Spænding taber
sig lidt.
b. Isolationsmaaling med et Voltmeter.
I Fig. 276 er vist Opstillingen for Isolationsmaaling med et Voltmeter
ved Hjælp af Spændingen fra et Batteri eller f. Eks. med den forhaanden-
værende Centralspænding. Den søgte Isolationsmodstand er X; Voltmetret
har Modstanden RD og maa være indrettet til at kunne maale Batteriets