det ohmske Spændingstab Ra -la (hvorledes Ankermodstanden Ra
maales, bliver senere omtalt). Man ser da, at man ved Belast-
ning maa anvende en Shuntstrøm af Størrelsen OC for at faa den
nødvendige elektromotoriske Kraft, medens man ved Tomgang kunde faa
denne ved en Shuntstrøm af Størrelsen OE. Strømmen EC er derfor den
Del af den ved Belastning anvendte Shuntstrøm, som er nødvendig for
at ophæve Ankerreaktionen. Denne Strøm EC er paa den øverste Del af
Karakteristikken ret konstant og er proportional med Ankerstrømmen
= k-Ia. Konstanten k kaldes Afmagnetiseringskonstanten. Paa de
nederste Dele af Karakteristikkerne nærmer disse sig imidlertid til hin-
anden, idet den Del af Ankerreaktionen, der skyldes 1 værmagnetiseringen,
ikke svækker Ankerfeltet ved de svage Mætninger, der her er Tale om;
den ene Polkant svækkes lige saa meget, som den anden forstærkes, me-
dens ved stærkere Mætninger den ene Polkant svækkes mere, end den
anden forstærkes (se I Del Side 164—170). Her bliver det kun Mod-
magnetiseringen, der bliver virksom.
c. Den ydre Karakteristik
angiver Forholdet imellem Maskinens Klemspænding og den til den ydre
Kreds afgivne Belastning ved det normale Omløbstal, idet den samlede
Modstand i Shuntkredsen holdes konstant under Forsøget (man regulerer
altsaa ikke paa Shuntreguleringsmodstanden under Forsøget). Forsøgs-
opstillingen er angivet paa Fig. 353.
Indstiller man Modstanden i Shuntkredsen paa en bestemt Væidi og
begynder dernæst at belaste Maskinen, vil Klemspændingen naturligvis
falde (Fig. 354). Efterhaanden som Modstanden i den ydre Kreds for-
mindskes, vil Strømmen stige, indtil Spændingen er sunket ned omtrent
til den Værdi, hvor Tomgangskarakteristikken begynder at blive retlinet
(ved »Knæet« paa Karakteristikken). Formindskes nu Belastningsmod-
standen yderligere, vil den af Maskinen afgivne Strøm synke og vil ved