408
fuldstændig Kortslutning af Maskinen kun naa en forholdsvis ringe
Værdi. At Kurven saaledes faar et Maksimum for Strøm, kan indses af
Fig. 355, hvor der foruden Maskinens Tomgangskarakteristik er ind-
tegnet en Kurve for Forholdet imellem den i Maskinen inducerede elektro-
motoriske Kraft og Shuntstrømmen. Da Modstanden i Shuntkredsen er
konstant, har man
Klemspændingen P = 7?s . Is- = ps = konstant.
En Kurve for Afhængigheden imellem Klemspænding og Shuntstrøm
vil derfor blive en ret Linie. Man har nu den elektromotoriske Kraft
E = P + Ra • I«,
men da Ra-la er lille i Forhold til P, begaar man i dette Tilfælde ikke
nogen stor Fejl ved at se bort derfra og kan altsaa med tilstrækkelig stor
1 ilnærmelse ogsaa betragte Kurven for Forholdet imellem elektromoto-
risk Kraft og Shuntstrøm som en ret Linie (OB i Fig. 355). Antages nu
Maskinen at gaa med en saa stor Belastning, at den elektromotoriske Kraft,
der ved Tomgang har Værdien OD, er sunket til Værdien OC, vil Shunt-
sti ømmen have Værdien CB, medens der ved Tomgang kun behøvedes
Strømmen CA for at inducere den samme elektromotoriske Kraft. Linie-
stykket AB fiemstiller da den Del af Shuntstrømmen, der er nødvendig
til Ophævelse af Ankerreaktionens svækkende Virkning paa Feltet. Da
denne Virkning omtrentlig er proportional med Ankerstrøminen, vil man
aabenbart ved de forskellige Spændinger kunne belaste Maskinen med
en Sti øm, der er proportional med Linien AB. Men dette Liniestykke
vil ved aftagende Spænding først vokse til et Maksimum A'B' ved Knæet
og derefter aftage igen. At Ankerstrømmen ved Kortslutning ikke bliver
Nul, skyldes den remanente Magnetisme. Man kan ved at tildele Shunt-
modstanden forskellige Værdier optage lige saa mange ydre Karakteri-