422
(l-G) (A, -(7’JsZ+^) — 3-RrI?)
n = -
A
b. Slipmaaling.
Der haves hertil en Mængde Methoder, af hvilke kun to skal omtales.
Har man Adgang til Maaling af Omdrejningstallet paa den Generator,
der leverer Strømmen, kan Slippet bestemmes af Ligningen
Pu ’ ^9 Pm ' ^ni
P<r"<j
hvor pg og pm betyder Antal Polpar, og nm Antal Omdrejninger i
samme Tid af henholdsvis Generator og Motor. Methoden er imidlertid
ikke videre nøjagtig, da man let begaar Fejl ved Maaling af Omdrej-
ningstal.
Følgende Methode er langt paalideligere.
Paa Enden af Motorens Aksel fastgøres en saakaldt Sektorskive, en
Skive (af Pap), hvorpaa er tegnet et hvidt Kors paa sort Baggrund (Fig.
372); Korset skal have lige saa mange Arme, som Maskinen har Poler.
Fig. 372.
Denne Skive belyses af en Vekselstrømsbuelampe (eller en 10 Lys Metal-
traadslampe), som faar sin Strøm fra det samme Net, der forsyner Mo-
toren. Da Lampens Lysstyrke svinger med Strømmens Styrke, vil Lam-
pens Lystyrke have et Maksimum to Gange i hver Periode, d. v. s.: man
ser Skiven stærkt belyst to Gange for hver Periode. Lad os antage, at
den undersøgte Maskine har 4 Poler. Hvis Motoren gik synkront, vilde
Skiven have drejet sig nøjagtigt x/4 Omdrejning i Løbet af en halv Periode,
altsaa i Løbet af den Tid, der er forløbet mellem to Tidspunkter, hvor
Lampen lyser stærkest. Man vil derfor stadigt se det lysende Kors til-
syneladende paa samme Sted (blot er det naturligvis forskellige Arme,
man ser indtage den Plads, man netop betragter). Korset vil altsaa synes
at staa stille. Løber Motoren asynkront, vil Korset i Tiden imellem to