Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

Forfatter: C. F. Drechsel

År: 1890

Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 639.2 Dre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 267 Forrige Næste
 A. Rødspættefiskeriet. (Kort A. Pl. I—III. Pl. 25—30. Dette Fiskeri har fra gammel Tid udgjort et af Danmarks vigtigere Hjemmefiskerier, og kan for Tiden regnes at være det betydeligste af disse, idet den samlede Indtægt andrager henad 1 Million Kroner, alene for Farvandet indenfor Skagen. Indtil for en halv Snes Aar siden blev det udelukkende drevet som Kystfiskeri, d. v. s. med mindre, i Reglen aabne, Fartøjer, hvormed Fiskerne sætte Garn i Nærheden af Hjemstedet og skifte dem en Gang daglig, naar Vejrforholdene tillade det. Denne Frem- gangsmaade benyttes endnu efter større eller mindre Maalestok fra saagodtsom alle Fiskepladser i Landet, de bornholmske undtagne, hvorfra der — saavidt bekjendt — aldrig har været drevet noget Rødspætte- fiskeri af Betydning. Siden 1878 har man imidlertid fra visse Pladser udvidet dette Fiskeri til et Slags Havfiskeri, nemlig til Fiskeri med Dæksfartøjer i rum Sø i Kattegattet og i Sommertiden ved Jyllands Vestkyst, under hvilket Fiskerne holde Søen i længere Tid ad Gangen og opsøge de Fiskepladser, hvor Fisken findes i størst Mængde. Disse to forskjellige Maader, hvorpaa Rødspættefiskeriet nu drives, giver Anledning til at skjelne imellem: a) Kystfiskeriet, b) Storfiskeriet. a) Kystfiskeriet. De Fartøjer, som benyttes til Kystfiskeri efter Rødspætter, ere byggede og indrettede efter Forholdene paa de forskjellige Pladser, hvor de høre hjemme. Saaledes ere de paa Steder, hvor der ingen Havne findes, som paa den jydske Vestkyst nordenfor Esbjerg, Kysten fra Skagen til Frederikshavn, paa Anholt og Læsø og forskjellige Steder spredt paa Kysterne, byggede til at hales paa Land og ere derfor, ihvorvel kjølbyggede, dog meget flade i Bunden, men samtidigt temmelig brede og undertiden — som paa Skagen og langs Vestkysten — af temmelig betydelig Størrelse indtil 25 å 30 Fods Længde og svært byggede, spidsgattede, mecl høje Stevne og riggede med Storsejl og Fok. Disse Fartøjer, som paa Vestkysten kaldes Havskibe, PI. 32c, have i Almindelighed 6 — 7 Mands Besætning, og koste fuldt riggede 1,000 å 1,200 Kr. Paa Vestkysten bruges forøvrigt en betydelig Mængde mindre Fartøjer, nemlig de saakaldte Pramme af norsk Form, som kun have 15—16 Fods Længde, og roes af 2 Mand. Disse Fartøjer benyttes navnlig fra Hirtshals, Hanstholm og til Agger. Efterhaanden som man kommer sydpaa Fartøjer og Redskaber. 2