Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

10 i Farvandene indenfor Skagen spores de forandrede Forhold paa Fartøjernes Bygning, navnligt derved at de forbedrede Havneforhold tillade at give Fartøjerne større Dybgaaende og mere Sødygtighed, saaledes i Frederikshavn, Sæby og Grenaa, og samtidigt hermed opnaaes en anden Fordel, den nemlig, at de paa Grund af deres større Dybde kunne indrettes med en saakaldt Dam i Midten, d. v. s. et som Hyttefad indrettet Rum i Midterpartiet af Fartøjet, i hvilket Fisken kan opbevares levende. En saadan Dam kan rumme ca. 30 Snese Redspætter i de større aabne Fartøjer, som benyttes til Kystfiskeriet i Kattegattet, navnligt hjemmehørende i Frederikshavn. Bangsbostrand og Sæby. Paa dette sidste Sted har forøvrigt de tidligere slette Havneforhold, foraarsaget ved en stærk Tilsanding af Havnen, bevirket, at man delvis er gaaet over til Sænkekjølsbaade, som i Størrelse, ovenbords Bygning og Rigning ere som de øvrige, men byggede flade i Bunden og forsynede med et eller to Sværd, der kan sænkes eller hæves, eftersom man er paa grundt eller dybt Vand, eller sejler i flov eller stiv Kuling. PI. 29 fremstiller en saadan Sænkekjølsbaad, hvor de to Sværd, der danne Sænkekjøiene, bevæge sig i en midtskibs Ramme eller Kiste. Kjølene bevæges op, enten ved at Fartøjet tager Grunden, eller ved at man bevæger dem opefter ved Jernstænger, anbragte i Agterkant, og som gaa op i Fartøjet gjennem Kisten. Disse Fartøjer have været forsøgte paa Vestkysten, men uden afgjort Held, idet der var den Ulempe ved dem, at Sænkekjølene ofte forulempedes af Sand, som trængte sig op mellem dem og Kisten, og hindrede deres Bevægelse op og ned. De benyttes dog hist og her paa Vestkysten, og i den senere Tid synes man at have gjort en god Forbedring i deres Konstruktion, idet en Fisker ved Nymindegab har givet Kisten til Sænkekjølen større Bredde forneden end foroven, hvorved Sandet lettere forlader den. Sænkekjølen gaar langs hele Fartøjets Længde, og har Form efter Kisten samt paa Underkanten 2 Vinkler, som kikke ganske for Kisten, naar Kjølen hales op, og saaledes forhindrer Sandet i at trænge ind. Kjolen støttes ved to gjennem Fartøjet gaaende Bolte eller Jernstænger, og bevæges op og ned ved to andre Jernstænger, en for og en agter. Den paa PI. 29 viste Sænkekjølsbaad ligner i sin Bygning meget de almindeligt i det nordlige Kattegat benyttede aabne kjølbyggede Fartøjer, som anvendes til Kystfiskeriet. I de sydlige Farvande benyttes meget forskjellige Fartøjer til Rødspættefiskeriet. Da Farvandene her ere saa lukkede, og da Rødspættefiskeriet drives i den rolige Aarstid, kan saagodtsom ethvert mindre F'artøj anvendes hertil. Det største Antal, som benyttes, ere af 15—20 Fods Længde, i Almindelighed indrettede med Dam og riggede med Sprydsejl. Enkelte Steder have Fartøjerne antaget en mere karakteristisk Form, som har vundet Hævd, saaledes i Sundet og Fiskerlejerne paa Sjællands Nordkyst, men de benyttes forøvrigt til forskjellige andre Fiskerier end Rødspættefiskeriet. Til Kystfiskeri efter Rødspætter benyttes Garn, forskjellige Slags Vaad og Kroge. Et Rødspættegarn er vist Pl. Ill, Fig. 1 og 2, og benyttes saaledes overalt i Farvandene. Det har, som alle Garn, en rektangulair Form, og er omgivet af et Stykke Linegods, Tælleren eller Simen, a, Fig. 2. De yderste Masker, Fererækken, b, der føres sammen og knyttes til Tælleren, ere mindre og stærkere end de øvrige. Føremaskerne ere kun knyttede enkeltvis til Tælleren eller Simen a. Omtrent for hver Alen paa Overkanten af Garnet og hveranden paa Underkanten ere to Masker samlede og fastgjorte til denne, men de øvrige Masker hænge løse paa Simen, Fig. 2. Fordelen herved er, at Fisken hildes bedre i Garnet, naar det paa denne Maade staar løsere, end om alle Maskerne vare fastgjorte. Garnene ere stenede forneden i Underliget, d, Fig. 1, i Almindelighed med Sten fra 1/8— 1/4 Pds. Vægt, og har omtrent for hver Alen Flaadder. c. i Overliget, a. Fig. 1 og 2. De benyttes i meget forskjelligt Antal, sædvanligt dog ca. 30 pr. Baad, sammenknyttede til en Længde ved Mellemfortøjningerne B og bundsatte som vist Fig. I, i Reglen tværs paa Strømmen med Fortøjning af Sten. D, (Krabber) for hver Ende af Garnlængden, samt Afmærkning til Overfladen af Vandet, bestaaende af en Line, E, til en baadformet Trævager, F. Af disse Mærker ere de to for Enderne i Almindelighed større end de andre og fæstede til Stenene, som tjene til Fortøjning, de øvrige ere fæstede til Garnene, oftest et Mærke for hver 9de eller 10de Garn. Garnenes Udsætning foregaar fra Fartøj, hvormed de roes eller sejles ud. De haves opklarede og stenede i Fartøjet, og gives ud efterhaanden som Fartøjet bevæges frem.