Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

Äalefiskeriet. (Kort F. Pl. XII—XVII. Pl. 37.) Som bekjendt henføres de Aal, der ere Gjenstand for Fiskeri i vore Farvande, til to Hovedformer: den blanke Aal eller Gaardaalen, ogsaa kaldet Ruseaalen, som fanges i Efteraarsmaanederne September og Oktober, medens den vandrer langs vore Kyster, og' den gule Aal, Sommeraalen eller Græsaalen, som fanges til forskjellige Tider af Aaret, men mest om Sommeren paa grundt Vand. Da Fiskeriet efter disse to Arter drives paa væsentlig forskjellig Maade, er det nødvendigt ved Beskrivelsen af dem at skjelne imellem dem. a) Aalenisefiskeriet. Til dette Fiskeri benyttes udelukkende Aalegaarde og Aaleruser (Aalestader). Navnet »Aale- Redskaber, gaard« skriver sig fra gammel Tid og nævnes allerede i de første oldenborgske Kongers Haandfæstninger, senere i Chr. V. danske Lov, hvori Retten til at benytte sig af Aalegaard er tilkjendt Grundejeren, enhver udfor sin Grund. Paa den Tid vare Aalegaarde dog kun en i umiddelbar Nærhed af Kysten udsat Indhegning af Risknipper, i hvilken Aalene fangedes. Nu bestaar en saakaldt Aalegaard af et Risgjærde, som gaar ud fra Land til 10 å 12 Fods Dybde, og for Enden af hvilket der anbringes en Ruse, Pl. XII., ligesom der ogsaa undertiden anbringes en saadan paa Siderne. Over Risgjærdet bygges en Bro, som benyttes, naar man skal røgte Rusen, idet man da haler Enden af Rusen til sig og tommer den, Fig. 1. I den nyere Tid har man udvidet dette Aalegaardsfiskeri derved, at der sættes en Række Pæle udfra Kysten, Pl. XIII, ved hvilke Ruserne fastgjøres. Paa denne Maade føres Ruserne ud til 5 å 6 Favne Vand. Pladsen for en saadan Række Ruser kaldes et Aalestade, hvilket Udtryk er gaaet over til ogsaa at betegne hele det til Fiskeriet benyttede Apparat. En Ruse, Pl. XIV, bestaar af tre Dele: Armene, A og B, Raden, C, og selve Rusen, der ender i Krigen, G. Det hele Redskab er fortøjet med Trædræg, forsynede med indstroppede Sten (Krabber) eller ved Pæle. Rusen er inddelt i forskjellige Rum ved Bøjler af Træ, som aftage i Størrelse henimod Enden af Rusen. Herved dannes de forskjellige Bøjlerum, hvoraf de første ere forsynede med Kalve, E og F, d. v. s. tragtformede Garn, som ere fastgjorte med den brede Ende henimod Bøjlens Inderkant, og viser med den spidse Ende henimod Bagenden af Rusen. Disse Kalve ere beregnede paa at vanskeliggjøre Aalen dens Gang udefter, naar den først er kommet indenfor Tragten. Den bageste Ende af Rusen, H, kaldes »Gumpen* og er tragtformig paa samme Maade som Kalvene. Den ender i Almindelighed i