Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

50 »Kugen«, G, en tenformig flettet Kurv, hvori Aalen efter sin Vandring gjennem Rusen ender, og opsamles af Fiskeren. I de senere Aar undværes ofte Kugen, saa at ’Rusen ender som en Torskeruse. De første Bejlerum ere fortil begrændsede af Forgarnsbejlen, I, der er flad paa Underkant for at give mere Støtte og Fasthed for Rusen. Dette forreste Rum kaldes For garnet. Herfra udgaa Armene, en lang Arm, A, og en kort, B, som stilles skraat ud fra Rusen, fæstet til Pæle. Til den lange Arm er Raden fastgjort, som ligeledes er fæstet til Pæle. Forgarnet og Armene have Kjætting i Underkant, Flaad i Overkant. Raden er stenet i Underkant. Noget almengjældende Maal for Rusernes Dimensioner er ikke muligt at opstille, da det er meget forskjelligt. Dog turde, som de almindeligst benyttede Dimensioner m. m., saavel i som udenfor Limfjorden, nævnes følgende: Aåleruse. 4 Bøjler, 2 Kalve. Aaleruse. 7 Bøjler, 3 Kalve. Rusens Længde i redet Stand 6 Alen. 5 å 6 Alen. P'orgarnet 3 — Diameter af forreste Bøjlerum l</4 å l*/2 — — bageste — */8 - 3/ / 4 — Imellem hver Bøjle 1 * l‘/4 Knuder paa Alen i Forlivet (forreste Bøjlerum) 36 24 — — — — Baglivet (bageste Bøjlerum) 42 48 — Radens Længde 30 — — Dybde F/4 å 2 - Antal Knuder 28 å 30 pr. Al. Værdi af Ruse og Rad 18 Kr. 10 Kr. Tillæg ved Monteringen 18 — Materiale................................... Bomuldsgarn. Anvendelsen af Ruserne er, som alt antydet, forskjellig. eftersom Tykt Bomuldsgarn. de benyttes fra Aalegaarde eller længere ud i Havet, men i alle Tilfælde er Principet, at Aalen, ved at Rusearmen, følger langs denne ind i Rusen, hvor den fortsætter sin Gang støde mod Gjærdet, Raden eller til inderste Rum af denne. Anvendt fra Aalegaard, Pl. XIII, sættes Rusen med den lange Arm i Forbindelse med Risgjærdet. Rusen strækkes ud og holdes i sin Stilling ved en Pæl, hvortil Enden af den er fastgjort, enten ved en Strop, som er smøget over Pælen, eller som vist Pl. XIV. Den korte Arm stilles skraat ud til modsat Side af den lange, og fortøjes ved en Pæl. Paa samme Maade sættes Ruserne, naar de føres længere ud, idet de da føres til Raden, som gaar ind til Land; PI. 13, udenfor Rusen sættes da en anden Ruse paa samme Maade som den første, og saaledes fremdeles i Række, saa langt man vil føre dem ud. Hele dette Apparat kaldes i daglig Tale »Aalestader«, til Forskjel fra Aalegaarde, uagtet Aalestade i Virkeligheden kun angiver den Plads, hvorpaa Ruserne føres ud. Den her beskrevne Udsætningsmaade af Ruserne er den almindeligste, men ofte udsættes Ruserne saaledes, at den lange Arm staar bagved den foranværende Ruse for at ikke Strømmen skal føre den hen paa denne, eller ogsaa udsættes de uden Pæle, kun fortøjede med Sten, Pl. XIV Fig. 1. Armen og Raden holdes da oppe ved Flaaddene. Naar Pæle benyttes, ere de i Almindelighed rammede ned i Bunden, kun i Sundet staa de løst paa Bunden, og holdes i Stilling ved Fortøjninger ud til »Krabber« rundt om Pælene. Paa Steder, hvor der er lange Flak eller Grunde, sættes Ruserne undertiden »løse«, d. v. s. hist og her og uden Forbindelse med Land. De ere da altid ankrede op for Sten. Anvendt paa denne Maade benævnes Ruserne enkelte Steder »Kasteruser«, uagtet herved egentlig forstaaes de velbekjendte Ruser, som benyttes i ferske Vande med Indgang fra begge Ender til Fangst af Karudser o. desl. Ruserne stilles altid saaledes, at de ere beregnede paa, at Fisken kommer fra Syd og vandrer mod Nord, hvilket er Tilfældet med Aalen i den Tid af Efteraaret, da den er Gjenstand for Fiskeri. De Fartøjer, som benyttes til dette Fiskeri, ere overalt mindre, aabne Baade. Da Fiskeriet drives tæt ved Land, fordres ingen særlige Egenskaber ved disse, og da Aalen er tilstrækkelig seiglivet til at kunne bevares levende i længere Tid oven Vandet, behøves heller ingen .Dam i Fartøjerne. Til Røgtningen benyttes i Reglen to Mand.