Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

51 Som det vil ses af Kort F, er Aalefiskeriet meget udbredt i vore Farvande, navnlig i Fjordene paa den jydske Østkyst fra Limfjorden til Sydgrændsen, undtagen Horsens- og Koldingfjord, samt saagodt- som hele Kyststrækningen rundt, Fyen, Langeland, Ærø, Lolland-Falster og Sjællandskysten samt’enkelte Steder ved Bornholm. Kun Sjællands Nordkyst benyttes ikke til dette Fiskeri. Aalerusefiskeriet er et af de mest indbringende Fiskerier, som drives herhjemme, trods den korte Tid, hvori det drives, nemlig fra September til November, i hvilken det endda kun er i Maanemørke, hvor man gjør Regning paa særlig god Fangst. Grunden til det gode Udbytte er den store Mængde af Aal, som paa denne Tid passerer vore Farvande, kommende fra de ferske Vande og trækkende mod Nord, samt de gode Priser, som altid kunne faaes for Aal. Særlig i meget mørke Nætter og med paalands Vind kan man vente god Fangst. Fiskeriet falder ikke alene meget forskjelligt med Hensyn til Udbytte i de forskjellige Aar, men ogsaa paa en og samme Kyststrækning, hvor der kan være enkelte Steder, hvor Fiskeriet er godt, andre, hvor der ikke er noget Fiskeri af Betydning. Udbyttet af Piskeriet kan ikke opgives med tilstrækkelig Nøjagtighed, da Fiskerne, hvoraf en stor Del have torpagtet Fiskeriet af Grundejere!?, ikke ville opgive Størrelsen af deres Fangst af Frygt for at komme til at betale større forpagtningsafgift. Den i Statistikken Tab. I opførte Sum for det samlede Aalerusefiskeri kan derfor neppe anses for paalidelig. Fiskepladser Og Fisketider. 4 b) Aalevaadfiskeriet. Fremkomsten af dette Fiskeri i Slutningen af Halvfjerdserne betegner en lignende Udvikling i Fiskeriet i vore sydlige P'arvande som det ovenfor beskrevne Snurrevaadfiskeri i vore nordlige Farvande, idet Fiskerne fra at være Hjemmefiskere derved ere gaaede over til Fiskeri rundt i Farvandene paa de Steder, hvor det viser sig mest lønnende. Vaadfiskeriet, som drives efter den saakaldte gule Aal, indførtes hertil fra Tydsk- land, idet det der blev forbudt ved Lov, saa at flere tydske Fiskere søgte til Danmark, hvor det, indtil Fiskeriloven af 1888 traadte i Kraft, har været drevet, uden at der er lagt det Hindringer ivejen fra Lov- givningsmagtens Side, og det drives nu i saagodtsom alle Fjorde i vore sydlige Farvande. Se Kort F. Da man, som alt nævnt, driver dette Fiskeri borte fra Hjemmet, har dette bevirket, at man er overgaaet til større Partøjer end de almindelige til Kystfiskeriet benyttede, saavel for at opnaa større Sø- dygtighed som for at skaffe tilstrækkelig Plads til Ophold for Besætningen. Saadanne Fartøjer ere derfor byggede rundt omkring ved Kysterne, ligesom ogsaa ældre Dæksfartøjer, paa gjennemsnitlig ca. 6 Tons Drægtighed, ere omdannede til dette Brug, i Almindelighed under Navnet >» Drivkva.se«. De største al disse Drivkvaser ere byggede efter tydsk Tegning og ere fortrinsvis hjemmehørende i Middelfart, Skjærbæk og Omegn. Den for disse Fartøjer ejendommelige Bygning er skarp og udfaldende Forstevn og meget rundgattet og udfaldende Agterstevn. Den almindeligste Rigning er Storsejl med Skjødet vandrende paa en Løjbom, Papegøje, Topsejl og to Stagsejl. Agter føre de en Udligger, hvori Vaaddets ene Line fastgjøres under Brugen. I Midten ere de forsynede med »Dam« med meget fin Gjennemboring til Opbevaring af Aalen. Agter findes Beboelsesrum for Mandskabet, i Almindelighed 3 Mand. Foruden disse Fartøjer bruges rundt i Fjordene forskjellige mindre Fartøjer til Aalevaadfiskeriet, saavel Dæksbaade som Halvdæksbaade og aabne Fartøjer. Disse ere meget fladbundede for at kunne benyttes paa det grunde Vand, hvor Vaadfiskeriet drives, og de ere derfor for Sejladsens Skyld forsynede med Sværd. PI. 37 fremstiller en af de nyere Drivkvaser, bygget i Fredericia efter dansk Tegning. Af Aalevaad bruges Drivvaad, Haandvaad, Bøtvaad, Pulsvaad, Snurrevaad, Ankervaad, Landdrag- ningsvaad. I Konstruktionen ere disse Vaad alle temmelig ens, kun Dimensionerne og Anvendelsesmaaden er forskjellig. Et Aalevaad, Pl. XV A, er et poseformet Redskab, som bestaar af Sækken, A, der er bundet til et Stykke Linegods, Rebet, Tælleren, Liget og Kalven, B og Armene (Fig. 2) C med Dragelinerne Fartøjer og Redskaber. *) I de senere Aar har man hist og her i Farvandene med Held forsøgt at fange den gule Aal i fritstaaende Ruser, der da udsættes som ovenfor forklaret. Datte Fiskeri drives tidligt om Foraaret. 7*