Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

Forfatter: C. F. Drechsel

År: 1890

Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 639.2 Dre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 267 Forrige Næste
52 Fig. 1) D. For Enden af Armene findes, ligesom paa Snurrevaaddet, et Par Træstykker, Stylterne, E, for at forhindre Snoning, og Linerne ere fastgjorte hertil i Hanefod. Armene og Vaaddet ere foroven forsynede med Flaad, forneden med Vægte, og holdes paa denne Maade udspilede. Sækken er delt i 4 Stykker af forskjellig Maskestørrelse, hvoraf de bageste, Hoven?) eller Pisken har den mindste. Den i Midten af Vaaddet anbragte »Kalv*, B, har samme Bestemmelse som i Aalerusen, nemlig at forhindre, at den Aal, som er kommet i Vaaddet, undviger ad samme Vej som den, hvorfra den er kommet. Hensigten med disse Vaad er ved at slæbe dem henover Bunden at opsamle Aalen i Redskabet. Drivvaaddet, Pl. XV A, benyttes fra et Fartøj, som med bakke Sejl driver igjennem Vandet og trækker Vaaddet med sig. Den ene af Linerne er fastgjort i Stevnen af Fartøjet, den anden til en Udligger, som lægges ud agter, hvorved Vaaddet udspiles mere. De i selve Vaaddets Overkant og i Overliget befæstede Flaad holde Vaaddet oppe. Vægtene, H, holde Vaaddet til Bunden og afpasses saaledes, at det netop slæber hen over denne. I stille Vejr bruges saaledes meget lidt Vægt, da Vaaddets egen Vægt er tilstrækkelig til at holde det i Bund, i stiv Kuling bruges megen Vægt, indtil ca. 40 Pd., og ofte hænges denne, F, paa selve Linerne, saaledes som vist paa Tegningen. Naar Fartøjet er drevet over en passende Strækning, hales Vaaddet ind, og Fangsten tømmes ud i Dammen. De almindeligst benyttede Dimensioner m. m af Vaaddets forskjellige Dele ere følgende: Sækkens Længde ..................................... 8 å 10 Alen Armenes — .................................... 12 å 14 — Vaaddets Dybde ved Indgangen........................ 4 å 41/2 — Armenes — — — ...................... 4 — — — — Forenden.......................... 3 — Antal Knuder i forreste Del af Sækken................. 40 å 42 pr. Alen — — i bageste — — — ...................... 44 å 46 — — — i Armene................................. 38 — Pris for 1 Vaad........................................ 80 Kr. Materiale............................................ Bomuldsgarn. Drivvaadfiskeriet foregaar navnlig om Sommeren paa grundt Vand, 9—12 Fod, og navnlig paa saadanne Steder, hvor Runden er stærkt begroet med grøn Tang, i hvilken Aalen opholder sig fra For- aaret indtil Vandet hen paa Efteraaret bliver koldt. I Begyndelsen, da dette Fiskeri blev drevet, fiskede man kun om Natten, men senere har man ogsaa drevet det om Dagen. Der fiskedes i Begyndelsen store Mængder af Aal, men Antallet er nu aftaget betydeligt, ligesom ogsaa den Aal, der fanges nu, er betydeligt mindre end forhen, hvilket atter har haft til Følge, at man nu binder Aalevaaddene med mindre Maskevidde. Drivvaadsfiskeriet efter Aal er i den senere Tid udstrakt til Efteraaret, idet man da driver paa dybere Vand efter Ruseaalen, og derved har man paa mange Steder bødet paa det lidet lønnende Sommer- fiskeri med Drivvaad. Aalevaadfiskeriet udgjør ialt ca. 8 pCt. af det samlede Fiskeri i Farvandene indenfor Skagen og Værdien af dette Fiskeri var i 1885 238,313 Kr., 1886 273,250 Kr., 1887 275,188 Kr., 1888 259,765 Kr. Som alt nævnt drives det i vore Fjorde og grunde Indvande, af hvilke Fjordene langs Jyllands Østkyst og Sundet med Issefjorden have omtrent ligestor Betydning. Farvandene ved Store Belt og om- kring de sydlige Øer ere af overvejende Betydning for Aalevaadfiskeriet. Medens saaledes i 1887 Vær- dien af dette Fiskeri var 70,356 Kr. for Jyllands Østkyst og 63,897 for Sundet og Issefjorden, var det 140,935 Kr. for Store Belt og Farvandene sydfor Sjælland og Pyen. Paa Bornholm drives intet Aale- vaadsfiskeri, da den stenede Bund og det dybe, aabne Farvand tæt til Kysten ikke egner sig til dette Fiskeri. Udbyttet af Aalevaadfiskeriet har i de sidste Aar gjennemgaaende været noget aftagende, særlig i Farvandene sydfor Sjælland, hvilket dog for det sidste Aars Vedkommende er noget begrundet i Isforholdene, som have forhindret Fiskeriet i Foraarstiden. s) Udtrykket »Hoven« bruges ikke sjældent scm Betegnelse for hele Sækken.