Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

59 Laxegarn benyttes ved Bornholm som Drivgarn, andre Steder, som i Limfjorden og Ranclersfjord, som Sættegarn. De bornholmske Laxegarn udsættes paa samme Maade som forklaret for Sildegarnets Vedkommende, men ere ikke stenede og hænge derfor løst i Overfladen af Vandet. Der benyttes indtil 20 Stykker. Dimensionerne m. ni. af de i bornholmske Farvande benyttede Laxegarn ere følgende: Længde i redet Stand........ Dybde....................... Antal Knuder................ Garnets Værdi............... 60 å 70 Alen. 7 - 8 — 7 - 8 pr. Alen 8 - 9 Kr. Tillæg ved Monteringen...... 10 - 12 — Materiale..................... Hampegarn En Laxegaard, som den findes i Gudenaaen, Pl. XVIII B, bestaar af en af Tremmeværk op- stillet Indhegning med Armene, a, b og c, d, som for den ene Ende er begrændset af Gangbroen, q, under hvilken Fisken frit kan passere, og for den anden Ende af Forgaar den, g, (Indsømmet) og Hovedet, e For Borgaarden og Hovedet er anbragt Indgangene h og f, hvoraf den sidste er tragtformet. I den ene Side af Gaarden er en Fangegaard, i, anbragt, som kan aabnes og lukkes ved Laagen, n, der i aaben Tilstand holdes paa Plads ved Pælen, o. I Nærheden af Fangegaarden ere de lukkede Beholdere, k, anbragte, og udenom hele Laxegaarden er en Række Pæle, p, sat for at beskytte den mod Isdrift. Laxegaarden optager ikke hele Aaløbets Brede, men lader et Leb, 1, frit til Passage for Fartøjer, der lades ud og ind gjennem Gitterporten, m. Naar Laxen paa sin Gang imod Strømmen kommer op i Laxegaarden, søger den i Almindelighed langs Armene, c, d, og enten gjennem Indgangen, h, eller forbi denne og langs den anden Arm, a, b. I første Tilfælde gaar Laxen ind i Forgaarden, g, og efterat have søgt rundt i denne, gaar den gjennem Indgangen, f, og ind i Hovedet, e, hvor den er fanget. I andet Tilfælde gaar Fisken ind i Fangegaarden, i, forsaavidt Døren eller Laagen, n, er aaben, og her er en Mand posteret i et ovenfor Gaarden anbragt Skilderhus, hvorfra han holder Øje med Døraabningen. Tværs over denne, en Alen under Vandets Over- flade, er der anbragt et hvidmalet Brædt som en Dørtærskel, saa at Manden kan se, naar en Fisk passerer ind, og naar dette er sket, lukker han hurtigt Døren til. Det er dog mest Ørred, som fanges paa denne Maade. Den egentlige Lax fanges mest med Vaad, som trækkes inde i Laxegaarden. Det bornholmske Laxefiskeri begynder ved Sildedrivfiskeriets Ophør i Slutningen af September og varer til Slutningen af Maj. I Efteraars- og Vintermaanederne drives det med Laxelænker rundt hele Born- holm og Christians# indtil en Afstand fra Land af 5—6 Mil. I Foraarsmaanederne drives det nærmere Land langs Syd- og Vestkysten med Drivgarn indtil 1—2 Mil fra Kysten. Laxelænkerne tilses og røgtes hver Dag, naar Vejrforholdene tillade det. Linen hales da ombord ind over Siden. Fangsten aftages, og ny Agn paasættes Krogene. Til Fangstens Indbjergning benyttes en Jærnkrog, Bordklæpen, som hugges i Laxen, naar den kommer oven Vande for at sikre sig, at den ikke slipper Krogen. Lænken udsættes da paany, og der sejles til Hjemmet med Fangsten. Til dette Fiskeri bruges de ovenfor beskrevne Fiskepladser Og Fisketider. Dæksfartøjer. Garnlaxefiskeriet om Foraaret foregaar om Natten ved at Garnene udsættes i én Længde, i hvilken Fartøjet fortøjes, Som ved Sildedrivgarnsfiskeriet, men da Garnene, som alt anført, ikke ere stenede, staa de ikke som Sildegarnene lodret i Vandet, men ligge mere løst i Overfladen. Dette Fiskeri udføres med de aabne Fartøjer, som benyttes til Sildefiskeriet, i Almindeljghed med 2 Mands Besætning, og foregaar om Natten fra Solnedgang til Kl. 2 —3 om Morgenen. Der bruges en Lanterne i Baaden, men ingen paa Garnene. Enkelte Steder, som ved Dueodde og Snogebæk, drives Garnlaxefiskeriet om Foraaret ganske tæt ved Land, og her sættes en Del Garn som Sættegarn i Over- fladen af Vandet, istedetfor at bruge dem som Drivgarn. Et ikke ubetydeligt Ørredfiskeri drives Sommer og Efteraar nær den bornholmske Kyst, navnlig paa Steder hvor Vandløbene have deres Udløb i Havet, og dette Fiskeri foregaar da med Vaad og 8*