Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen
Forfatter: C. F. Drechsel
År: 1890
Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 639.2 Dre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
smaamaskede Garn, som bundsættes paa grundt Vand i en Halvkreds uden om Kysten. Ved at støde eller
pulse i Vandet jages Ørreden, som paa denne Tid ofte staa tæt inde under Land, i Garnet.
I Garnlaxefiskeriet om Foraaret deltager et ikke ubetydeligt Antal svenske Fiskere, som drive
Fiskeriet paa samme Maade og med samme Redskaber og Fartøjer som de bornholmske, men udenfor
Søterritoriet, i Almindelighed 1 Mil og derover fra Land. Det er navnlig Rønne og Nexø, som ere
Udgangssteder for de svenske Fiskeres Laxefiskeri.
En meget stor Ulempe for det bornholmske Laxefiskeri er de mange Sælhunde, som opholde sig
i Farvandene ved Bornholm og æde Laxen af Krogene, ja endog følge Drivgarnsbaadene og tage Laxen
ud af Garnene. Sælhundene æde Laxen af Krogene, saa at kun Hovedet af dem bliver tilbage, og at
dømme efter det store Antal Laxehoveder, som Fiskerne bringe iland paa Krogene, tage Sælhundene
henimod Halvdelen af den Lax, som fanges ved Bornholm. Man har ved forskjellige Midler søgt at mod-
virke Sælhundenes Ødelæggelse overfor Fiskeriet, men hidtil uden Virkning. I det Hele ere disse Dyr til
megen Skade for vort Fiskeri, baade i Kattegattet, navnlig omkring Hesselø, og i vore sydlige Farvande,
hvor de særlig skade Torskerusefiskeriet.
Den egentlige Lax (Salmo Salar}, ogsaa kaldet Vinterlaxen, fanges kun i større Mængde ved Born-
holm og i den ovenfor beskrevne Frisenvolds Laxegaard i Gudenaa, hvor den fanges paa samme Tid som
ved Bornholm, fra November til Maj, samt i en Laxegaard i Skjernaa. Den forekommer dog ogsaa i
vore øvrige h arvande, hvor den fanges af og til i høje Bundgarn, som vist Pl. VIII, hist og her i Torske-
ruser, eller tilfældigt i andre Redskaber.
Orreden {Salmo trutta} fanges, foruden som allerede nævnt ved de bornholmske Kyster, hist og
her i vore øvrige Farvande, særligt dog i de jydske Fjorde paa Øst- og Vestkysten og ved Østkysten af
Pyen") I Kolding- og Vejlefjord, Skjernaa og fl. andre Steder findes de saakaldte Ørredkister, der
bestaa af Pælerækker tværsover Vandløbet. Imellem Pælerækkerne er Tremmeværk og i én Pælerække
er anbragt en Kasse med en Tragt af Træmmeværk. Kassen kan som oftest løftes ved en Vinde og
Fangsten udtages. Saave! Lax som Ørred kunne fanges i dette Redskab. Forøvrigt fanges Ørreder
nu mest med Ruser, Vaad og Garn. Rusen bruges fornemmelig i Ringkjøbing Fjord, Limfjorden og
langst Fyens Østkyst, ved Aahusene og Skarboøre, Vaad og Garn i Kolding'- og Vejle-Fjord fra Juni til
December paa meget lavt (4- b Fod) V and. Ørredfiskeri foregaar forøvrigt spredt langs Kysterne med
Vaad og Ruser (se Kort G), men er ikke nogetsteds af større Betydning.
Enkelte Steder, som ved Fyens Østkyst, stanges ørreden i stille klare Nætter ved Blus.
Det samlede Laxe- og Orredfiskeri var i 1886 fordelt paa følgende Maade paa Aarets Maaneder:
For For
hele Farvandet Bornholm
Januar .......... 7 pCt. 14 pCt.
Februar............. 5 — 9 —
Marts............... 7 — 15 —
April............... 6 — 12 —
Maj................ 10 — 13 —
Juni................ 2 — 1 —
Juli............. 1— 0 —
August.............. 4 — 5 —
September........ 10 — 4 —
Oktober............ 20 — 5 —
November......... 18 — 14 —
December......... 10 — 8 -—
*) I Limfjorden ved Struer, i Hjarbækfjord, i Rygaa i Nærheden af Aalborg og i Lange Ræk ved Gudumlund Kanals Udløb.