Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

Forfatter: C. F. Drechsel

År: 1890

Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 639.2 Dre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 267 Forrige Næste
60 smaamaskede Garn, som bundsættes paa grundt Vand i en Halvkreds uden om Kysten. Ved at støde eller pulse i Vandet jages Ørreden, som paa denne Tid ofte staa tæt inde under Land, i Garnet. I Garnlaxefiskeriet om Foraaret deltager et ikke ubetydeligt Antal svenske Fiskere, som drive Fiskeriet paa samme Maade og med samme Redskaber og Fartøjer som de bornholmske, men udenfor Søterritoriet, i Almindelighed 1 Mil og derover fra Land. Det er navnlig Rønne og Nexø, som ere Udgangssteder for de svenske Fiskeres Laxefiskeri. En meget stor Ulempe for det bornholmske Laxefiskeri er de mange Sælhunde, som opholde sig i Farvandene ved Bornholm og æde Laxen af Krogene, ja endog følge Drivgarnsbaadene og tage Laxen ud af Garnene. Sælhundene æde Laxen af Krogene, saa at kun Hovedet af dem bliver tilbage, og at dømme efter det store Antal Laxehoveder, som Fiskerne bringe iland paa Krogene, tage Sælhundene henimod Halvdelen af den Lax, som fanges ved Bornholm. Man har ved forskjellige Midler søgt at mod- virke Sælhundenes Ødelæggelse overfor Fiskeriet, men hidtil uden Virkning. I det Hele ere disse Dyr til megen Skade for vort Fiskeri, baade i Kattegattet, navnlig omkring Hesselø, og i vore sydlige Farvande, hvor de særlig skade Torskerusefiskeriet. Den egentlige Lax (Salmo Salar}, ogsaa kaldet Vinterlaxen, fanges kun i større Mængde ved Born- holm og i den ovenfor beskrevne Frisenvolds Laxegaard i Gudenaa, hvor den fanges paa samme Tid som ved Bornholm, fra November til Maj, samt i en Laxegaard i Skjernaa. Den forekommer dog ogsaa i vore øvrige h arvande, hvor den fanges af og til i høje Bundgarn, som vist Pl. VIII, hist og her i Torske- ruser, eller tilfældigt i andre Redskaber. Orreden {Salmo trutta} fanges, foruden som allerede nævnt ved de bornholmske Kyster, hist og her i vore øvrige Farvande, særligt dog i de jydske Fjorde paa Øst- og Vestkysten og ved Østkysten af Pyen") I Kolding- og Vejlefjord, Skjernaa og fl. andre Steder findes de saakaldte Ørredkister, der bestaa af Pælerækker tværsover Vandløbet. Imellem Pælerækkerne er Tremmeværk og i én Pælerække er anbragt en Kasse med en Tragt af Træmmeværk. Kassen kan som oftest løftes ved en Vinde og Fangsten udtages. Saave! Lax som Ørred kunne fanges i dette Redskab. Forøvrigt fanges Ørreder nu mest med Ruser, Vaad og Garn. Rusen bruges fornemmelig i Ringkjøbing Fjord, Limfjorden og langst Fyens Østkyst, ved Aahusene og Skarboøre, Vaad og Garn i Kolding'- og Vejle-Fjord fra Juni til December paa meget lavt (4- b Fod) V and. Ørredfiskeri foregaar forøvrigt spredt langs Kysterne med Vaad og Ruser (se Kort G), men er ikke nogetsteds af større Betydning. Enkelte Steder, som ved Fyens Østkyst, stanges ørreden i stille klare Nætter ved Blus. Det samlede Laxe- og Orredfiskeri var i 1886 fordelt paa følgende Maade paa Aarets Maaneder: For For hele Farvandet Bornholm Januar .......... 7 pCt. 14 pCt. Februar............. 5 — 9 — Marts............... 7 — 15 — April............... 6 — 12 — Maj................ 10 — 13 — Juni................ 2 — 1 — Juli............. 1— 0 — August.............. 4 — 5 — September........ 10 — 4 — Oktober............ 20 — 5 — November......... 18 — 14 — December......... 10 — 8 -— *) I Limfjorden ved Struer, i Hjarbækfjord, i Rygaa i Nærheden af Aalborg og i Lange Ræk ved Gudumlund Kanals Udløb.