Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

63 Reiefiskeri med Ruser drives (se Kort H) af Sundfiskerne fra Skovshoved, Kastrup og Dragør i den sydlige Del af Sundet, navnlig paa Saltholmsgrundene, hvor det drives efter bestemte, mellem Fiskerne indbyrdes fastsatte Regler med Hensyn til Pladsen for Udsætning af Ruser, disses Røgtning m. m. End- videre sættes Ruser paa forskjellige Steder i Smaalandsfarvandene, Store Belt og de jydske Fjorde, altid paa meget grundt Vand. I Smaalandsfarvandene fiske, foruden de omboende Fiskere, en Del Sundfiskere, som tage dertil i Sommertiden. Her begynder Reiefiskeriet il Vaalsebugten og Kjærnemælkshavnen og drives senere paa Sommeren i Guldborgsund, omkring Fejø og i Grønsund. I Store Belt sættes Reieruser i Løbene til de Indvande, Nor, som ere saa almindelige her indenfor de forskjellige Havne i dette Farvand. Forøvrigt er der ingen særlige Regler for Reiefiskeriet, uden den, at man flere Steder holder paa at sætte Ruserne paa blød Bund i Fiskeriets Begyndelse og paa haard Bund længere hen i Fisketiden. Reiefiskeri med Drivvaad i For- og Efteraarstiden foregaar navnlig i Farvandet sydfor Sjælland, med Reiehov i Limfjorden og forskjellige Steder i Fjordene og ved Kysterne. Se Kort H. Fordelingen af Reiefiskeriet paa Aarets Maaneder var i 1886 følgende: Januar........... 0 pCt, Februar........ 0 — Marts........... 0 April........... 4 Maj . . :....... 20 — Juni............ 32 — Juli............ 32 — August......... 9 — September...... 1 Oktober........ 1 Reiefiskeriet er, uagtet endnu henhørende til de Fiskerier, som ere af mindre Betydning, dog ret anseligt. Det udgjør ca. 4 pCt. af det samlede Fiskeri i Farvandene indenfor Skagen. Værdien deraf var i 1885 108,434 Kr, i 1886 122,964 Kr., i 1887 127,403 Kr., i 1888 79,138 Kr. Fiskeriet falder fornemmelig i Sundet og Issefjorden samt i Store Belt og i Farvandene sydfor Sjælland. Saaledes udgjorde det i 1886 de to første Steder tilsammen 52,497 Kr., de sidste 65,658, Resten, 4809 Kr. faldt paa Fjordene langs Jyllands Østkyst. Den overvejende Del at Rejefangsten forsendes til Kjøbenhavn, Resten forhandles i Omegnen af Fiske- pladserne, men der gaar kun ubetydeligt deraf til Udlandet. I de senere Aar har man begyndt at trans- portere Reier levende i Kvase fra de sydlige Farvande til Kjøbenhavn, uden at dette dog endnu har vundet nogen stor Udbredelse. Gjennemsnitsprisen, hvortil Reien er solgt i 1885, er 42 Øre pr. Pot, men forøvrigt variere Priserne meget, paa Grund af den store Tilførsel af Reier, som finder Stqd under et rigt Fiskeri, til Kjøbenhavn fra Nestved, Masnedsund, Kallehave, Skovshoved, Kastrup, Frederikssund og Holbæk, De Reier, som fanges i Drivvaad, sælges til temmelig høje Priser, men benyttes mest til Agn ved Torskefiskeriet. Ligeledes stryges mange Reier til dette Brug. Det ovennævnte Forbud mod Benyttelse af Vaad i Marts, April og Mai i den Fjerdedel af disse Vande, hvor Fiskeynglen særlig udklækkes, har Betydning overfor Vaadfiskeri efter Reier. I Limfjorden maa Reieruser bruges i Tiden mellem 1. April og 30. September. De maa ikke ud- sættes paa dybere Vand end 2% Al. med 20 Al. Radgarn, som skal staa i en lige Linie mod Land, og de maa ikke sættes nærmere hinanden end 60 Favne. Reiekurve eller Glibe (Hove, se ovenfor) maa ikke benyttes i Limfjorden med større Diameter did 1]/2 Al. Reieruser og andre Garnredskaber til Reiefangst maa ikke bruges med mindre Masker end 12 Linier i Omkreds.