Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

_______________________________________________________ 64 b) Makrelfiskeriet (Kort I.) Makrelfiskeriet har i visse Aaringer givet godt Udbytte, navnlig i Sundet og ved Fiskerlejerne paa Sjællands Nordkyst, men i de senere Aar har dette Fiskeri kun været daarligt, særlig for Sundets Vedkommende. Makrelen fanges i Juni og Juli Maaneder dels, i Bundgarn, dels i Nedgarn, der anvendes som Drivgarn eller Sættegarn, i Bundgarn kunne de endog fanges til hen paa Etteraaret. Bundgarnene ere de almindelige Sildebundgarn (Se Side 33 Pl. VII). Garnene ere redte ligesom Næringer, (se Side 38 Pl. X), men ere af betydeligt større Maskevidde, udgives ligesom Sildedrivgarn (se Side 38 Pl. X) og bjerges ind over Stevnen. Der benyttes i Almindelighed aabne Fartøjer med to Mands Besætning til Drivgarnsfiskeriet, og hver Baad fører en halv Snes Garn. De almindeligste Dimensioner m. m. af Makrelgarn ere følgende: Garnets Længde............ — Dybde.............. Antal Knuder............... Pris for 1 Garn............. Tillæg ved Monteringen..... Materiale................... 50 å 60 Alen 6 å 7 — 16—18 pr. Alen. 8 Kr. 7 - Bomuldsgarn At Makrelen ikke fanges i større Mængde end Tilfældet er, ligger sikkert for største Delen i, at man, ligesom tidligere ved Rødspætte- og Sildefiskeriet, har været for konservativ i Valget af Fiske- pladser. Makrelen fanges hist og her langs Jyllands Vest- og Østkyst, ved de forskjellige Kyster i Store Belt, Sundet og ved Kattegat, hvorimod den kun sjeldent fanges i de sydligere Farvande og Østersøen. I Sundet drives Garnfiskeriet nordfor Kronborg af Fiskere fra de i Sundet beliggende Fiskerlejer ganske som Sildedrivgarnsfiskeriet. Længere hen i Fisketiden bundsættes Garnene nær Land. I det nord- lige Kattegat, ved Frederikshavn og Omegn samt paa Læsø, bruges en Del Makrelvaad som Land- dragningsvaad. I Beltet beskrives Makrelfiskeriet paa følgende Maade af Winther : Fra Maj Maaned begynder Makrelen at komme Nord fra, især med N. og NV. Vind og norden Vande. Den er da fyldt med Rogn og gaar for at kaste denne ind paa Landgrundene, hvor den fanges i Bundgarnene. Efter Rognkastningen staar den atter ud tilsøes og bliver saa borte, idet den trækker Syd paa op i Østersøen, hvorfra den atter vender tilbage i August trækkende Nord paa. Den er da meget fed og søger atter ind til Grundene, hvor den fanges i Bundgarn og Makrelgarn, den gaar efterhaanden længere ind fra fem Favne til to Favne især med Paalandsvind, og løber da ud og ind paa Grunden paa tværs af Strømmen, hvorfor Garnene maa kunne svaje strømret. Med Storm løfter Makrelen sig til Overfladen af Vandet, med Stille holder den sig nærmere ved Bunden. Der fanges da mange Makrel, større saavelsom mindre, især paa Lollands- grimdene ved Indgangen til Østersøen, hvor de ofte gaa i store Stimer. Af fremmede Fiskere træffes ikke faa svenske paa Makrelfiskeri i Kattegats nordlige Del. De fange en ikke ubetydelig Del Makrel ved »Dørge«, d. v. s. Liner med Kroge, som slæbes i Overfladen af Vandet af et Fartøj under Sejl. Paa denne Maade fiskes saavel under Anholt, Læsø og Skagen, som i de mere aabne Farvande, navnlig i Østerrenden, og hertil benyttes Dæksfartøjer, de samme som bruges til Rodspættefiskeriet. Fra dansk Side bruges dette Fiskeri kun undtagelsesvis fra Skagen og Frederikshavn. Makrelen afsættes til Indlandet til vexlende Priser. Da den nu fanges i ringere Antal betales den ofte med høje Priser, indtil 8 Kr. pr. Snes, dog almindeligst 3 Kr. pr. Snes. En mindre Del af Makrelfangsten ryges og forhandles i Indlandet.