Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

67 den i de udsatte Rødspætte- og Torskegarn og i Vaaddene. I den senere Tid synes denne Fisk at vinde mere Indgang som Fødemiddel. g) Haa- og Rokkefiskeriet Haaen (den almindelige Pighaj) og Rokken ere hyppige hos os langs Jyllands Vestkyst, hvor de fanges paa Torske- og Kullerkrogene, ofte i stor Mængde og anvendes til Fødemiddel for Beboerne. I Kattegattet faaes de ogsaa temmelig hyppigt paa Torskekrogene eller i Garnene. Undtagelsesvis fanges Haaen i de sydlige Farvande. Rokken faaes desuden ogsaa i Snurre- og Strandvaad. li) Hummerfiskeriet. (Kort M, Pl. XX). Hummerfiskeriet drives i det nordlige Kattegat nord for Læsø, men især fra den nordlige Del af Jyllands Vestkyst fra Klitmøller og Hanstholm til nordenfor Hirtshals, hvor Hummeren navnlig fanges paa saadanne Steder, hvor der findes Stenbund. Til Fangsten benyttedes tidligere og endnu for en stor Del i Limfjorden, Kranier, Pl. XXB 1, dannede af en Jærnring med Nætværk, som holdes ved Bunden og drages op af Fiskeren, naar Hummeren gaar i Nættet, i hvilket lægges en død Fisk eller lignende som Madding. Nu bruges næsten udelukkende de saakaldte Hummertejner, Pl. XXA, ruselignende Red- skaber af Træstativ med Nætværk, og forsynede med tragtformig Indgang fra begge Ender. 1 Tejnen lægges en Æggeskal, en død Fisk eller lignende synlig Gjenstand, som lokker Hummeren i Tejnen. Disse Redskaber staa altsaa — til Forskjel fra Kranierne -— ude, forankrede ved Krabber, og regtes naar Lejlighed gives. Lejlighedsvis fanges Hummer i det sydlige Kattegat i Rødspættegarn, særlig i Farvandene omkring Hjælmen og Sjællands Odde. Til Fiskeriet benyttes de samme Fartøjer som bruges til Rødspætte- og Torskefiskeriet, nemlig de smaa norske Pramme paa Vestkysten, og de mindre, aabne Baade paa Læsø, i Sæby, Frederikshavn og Omegn. Hummeren afgiver en ikke uvæsenlig Exportgjenstancl, navnlig paa den Tid den er fredet i Norge og Sverrig, nemlig i Sommermaanederne, da den sælges til høj Pris til Udlandet. Fiskeriloven forbyder at fiske Hummer, som ikke have en Længde af 7 Tommer, maalte fra Pandehornets Spids til Svømmeviftens Rod. Ifølge Meddelelse fra I. Collin er der Udsigt til, at Hummerfiskeriet fremtidigt vil komme til at spille en ikke uvæsentlig Rolle i Limfjorden V. f. Løgstør. Saalænge Østersfiskeriet dreves ved Hjælp af Skrabere, fordreves eller ødelagdes Hummerne af disse Redskaber, men under den om kort Tid tilende- bragte Fredning af Østersbankerne er Hummernes Antal forøget meget betydeligt, og da al Skrabning nu er forbudt i Fjorden, vil Østersfiskeriet ikke udøve nogen skadelig Indflydelse paa Hummerfiskeriet. i) Sælhundefiskeriet. Sælhundefiskeriet drives med Ruser, men kun hist og her i de sydlige Farvande, navnlig ved Nysted, hvor Ruser af store Dimensioner sættes indenfor Rødsand. Naar Sælhundene ligge paa Sandet, jages de af Fiskerne pludseligt i Vandet og løbe da ofte i stort Antal i Ruserne. En Del Sælhunde dræbes ved Skydning. k) Marsvinsfiskeriet Marsvinsfiskeriet drives i Issefjorden (Bramsnæsvig) og ved Lillebælt, det første Sted ved Garn af 15 Favnes Længde i redet Stand, af 28 l~~l Tommer Maskestørrelse, 20 til 24 Masker dybe. Der bruges i Almindelighed 28 Garn, der have Flaad foroven, Stropper mccl Sten forneden, og som syes sammen 9*