Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

68 og sættes i Kile-Form, med 3 Aflukker, dannede af Garn, der sættes paa tværs af Kilens Retning og med Aabning i Midten. I den øverste spidse Ende af Kilen er den sammensat af 4 Garn paa hver Side; de to Garn, der lukke for denne Del, ere til at snøre sammen i Aabningen, saaledes at de fangne Dyr kunne helt indelukkes her. Rummet før dette er sammensat af 2 Garn paa hver Side og det foran herfor af 4 Garn paa hver Side. Derfra gaar imod Land paa hver Side en Arm bestaaende af 6 Garn. Naar Marsvinene ere indelukkede i det inderste Rum, sætter man et lost Garn af samme Dimensioner, som det, Redskabet er sammensat af i selve Rummet og snører det sammen, saa at Dyrene ved Hjælp af det kunne hales ind i Baaden. I Lillebælt fanges de i Efteraar og Forvinter ved at omringe Flokkene med Baade. De jages ved at slaa i Vandet med Riskviste ind i Gamborg Fjord og drives her helt ind i Bunden af Fjorden. Naar Marsvinene mærke, at de komme ind paa det grunde Vand, ere de vanskelige at jage frem og ville undertiden gaa tilbage. Baadene sætte da Garn ud tværs over Farvandet, og alle Mand springe ud af Baadene i V andet og jage Marsvinene, indtil de strande. De stikkes da med Knive. I den Tid Marsvinsjagten drives, stationeres til Stadighed Fartøjer rundt i Bæltets nordlige Del for at bevogte Flokkene. Marsvinene slagtes, og af Spækket koges Tran. Indvoldene ere af megen Værdi som Agn ved Torskefiskerierne. 1) Østersfiskeriet. (Kort N). Østersfiskeriet er tidligere blevet drevet, saavel i Aalbæksbugten (»Fladstrandsbankerne«) og paa Bankerne langs Slesvigs Østkyst (»Flensborg-Østers«) som i Limfjorden, paa hvilket sidste Sted adskillige rige Banker ere fremkomne, dog først en længere Aarrække efter at Gjennembruddet ved Agger havde fundet Sted (1825). Senere aftog Fiskeriet i Limfjorden betydeligt, tildels paa Grund af overdrevet Fiskeri, og det har nu af Hensyn hertil været fredet i nogle Aar. Aalbæksbugten har ligeledes været fredet i længere Tid, dels fordi Østersmængden var aftaget ganske betydeligt, dels fordi Arbejdslønnen for Østers- fiskeriet var steget stærkt, da Fiskerne tjente mere ved andet Kattegatsfiskeri. De slesvigske Banker, af hvilke kun de nordligste ere dansk Eiendom efter Slesvigs Afstaaelse, ere fremdeles fredede. Østersfiskenet er som bekjendt et Regale, og det har i længere Tid af Staten været bortforpagtet til Forskjellige. Ved Udløbet af bredningsperioden (i Mai d. A.) ere saavel Limfjords- som Fladstrands- bankerne bortforpagtede paany, efter at det har vist sig. at Fredningen har ført til det ønskede Resultat. For at forebygge en Gjentagelse af Fiskeriets Tilbagegang er der imidlertid truffet forskjellige tildels nye Bestemmelser med Hensyn til Fiskeriets Udøvelse. Ligesom tidligere er Fisketiden indskrænket til 8 Maaneder (Sept.—April) og Minimumsstørrelsen for de Østers, der maa optages, ansat til 3 Tommer i Diameter. Men desuden er det paabudt, at Østers i Limfjorden tor Fremtiden kun maa tages ved Hjælp at Dykkere eller med Bril (en Ketser med Jernramme, fæstet til en lang Stang), for derved at undgaa de Ødelæggelser, som Skraberne fremkaldte ved at slæbes over Bunden. Endvidere er der foreløbigt sat en Maximumsgrændse for den aarlige Langst i Limfjorden (2 Millioner Østers), og endeligt er det bestemt at indføre kunstig Østersavl i Limfjorden, for paa denne Maade at vedligeholde og forøge Bestanden. — For Fladstrandsbankernes Vedkommende er Skrabning derimod indtil videre tilladt. Til Ostersfiskeriet benyttedes forhen Skrabere, som slæbtes over Grunden af et Fartøj under Sejl.. Skraberne vare af forskjellig Konstruktion og bestod af en Jærnramme, 3 å 4 Fod lang, ca. 6 Tom. høj, som bagtil bar en Pose af stærkt Nætværk eller Jærntraadsnæt, fortil en Bøjle af Rundjærn med et Øje til Befæstelse af Skrabetouget. Til Østersfiskeriet brugtes i de senere Aar mindre Dæksfartøjer, som slæbte 3 å 4 Skrabere ad Gangen.