Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

72 sluttede sig meget nær til dem. Loven af 1857 gav en betydelig Støtte for Lovens Overholdelse, idet ved den en søgaaende Kontrol indførtes, der bestod af 1 Kontrollør, 2 Assistenter og 4 Rorkarle. Først med Loven af 1867 indførtes et helt andet Princip i Lovgivningen for Limfjorden. Red- skaber, som tidligere havde været anset for skadelige, saasom Plumpstang, Puls- og Bøtvaad, Hynder- landdragnings- og Snurrevaad samt Aaleankervaad tillodes overalt. Bestemmelserne af Lovene af 29de December 1861, der angik de laasede Vande, ophævedes, hvorved disse vare prisgivne Rovfiskeriet, saa- meget mere som det nu ogsaa tillodes at benytte Vaaddene paa en mere ødelæggende Maade end forhen, nemlig ved at drage Vaaddet til Baaden. Kontrollen berevedes dertil den ene Assistent. Loven af 1867 bestod til 25. Marts 1872, da man for en større Strækning, nemlig fra Hals til Løgstør og Hjarbæk Bugt indskrænkede Brugen af Aalevaad til tre Maaneder af Aaret. Den ifjor udkomne Fiskerilov gjenindfører de laasede Vande, hvor Fiskeri med Puls- og Bøtvaad er aldeles forbudt og nærmer sig altsaa med Hensyn til Fredningscestemmelser mere til Loven af 1857. Det er en Selvfølge, at Lovbestemmelser, der ere saa detaillerede som de der gjælde for Lim- fjordsfiskeriet, og for hvis Nytte man har en gjennem Aarhundreder indhentet Erfaring, have havt den største Betydning for Fiskebestandens Bevarelse. Men paa samme Tid have de ogsaa virket generende for Fiskerne, som ere bievne indskrænkede i deres Fiskeri saavel hvad Omraadet for det som Arten af det angaar. Dette har affødt en Omgaaen af Loven paa flere Punkter, som det formentligt vil være paa sin Plads her at berøre lidt nærmere. Den Maskestørrelse, som efter Loven skal holdes i Redskaberne ved at disse bindes over de i Fiskerilovens g 16 anførte Skjælde (se Side 70), findes ofte formindsket enten ved at bruge et urigtigt Maal under Bindingen eller ved at binde dem af mindre god Tvist, som trækker sig sammen efter Bindingen. Ogsaa ved Barkningen forvandskes et Redskabs Maskevidde betydeligt, og naar der ikke tages Hensyn hertil ved Bindingen, bliver det ulovligt efterat være taget i Brug. I Lovens g 23 er paabudt at udsætte Bundgarn paa 3 nærmere betegnede Maader, nemlig som et Bundgarn, som to Bundgarn og som Gaffelgarn ;se Side 34 PI. VIL) Enkelte Steder i Limfjorden have Fiskerne for Skik istedetfor som paabudt at sætte Raden i en ret Linie (Pl. VII) at sætte den i en Halv- kreds og at sætte et Bundgarnshoved for hver Ende af den. De i Lovens $ 27 nævnte Sildevaad anvendes undertiden ulovligt til Rødspættefangst. Som omtalt Side 36 ere Sildevaaddene lettere stenede eller forsynede med flere og større Flaad end Rødspættevaad. Ved at formindske Antallet af Flaad opnaar man at kunne bruge dem som Rødspættevaad. De i Lovens § 30 nævnte Puls- og Bøtvaad (Side 53 Pl. XV B. Fig. 3 og 4) ere nu for en stor Del erstattede af de ved Loven af 1857 forbudte men ved Lov af 1867 og den nye Lov af 1888 tilladte Aalesnurrevaad (Pl. XV B, Fig. 1 og 2), hvor Vaaddet drages til Baaden, der ligger for Anker. Ved at bruge lange Drageliner paa disse Vaad istedetfor de i Lovens 32 nævnte 25 Favne kunne de benytte dem til Rødspættefiskeri, og da Maskerne i disse Vaad ere meget smaa, omgaas herved Bestemmelsen i Lovens g 36 om Flyndersnurrevaaddets Maskevidde. Den i Lovens 32 indeholdte Bestemmelse om 12 Alens Dybde, der er indsat i Loven for at forhindre at Puls- og Bøtvaad anvendes inde paa Grundene, hvor de paa det lave Vand, som findes der, ville sno sig, omgaas ofte ved at befæste lange Pinde, fyldte med Bly eller Jernbøjler til Underliget. Derved opnaas at de kunne bruges som de i Lovens § 39 nævnte Aalevaad, der drages paa Land eller mod Grunden (Sandvaad, Kratvaad se Side 53 og 54). Bestemmelsen i S 33 a og b 2 om Maskestørrelse for Vadegliben omgaas ofte ved at give denne et fintmasket Overtræk af tyndt fint Bomuldstøj. Paa de i § 33 2 anførte Sauglystre foretages forskjellige Forandringer ved Stoppere, som kunne holde Tungerne (Pl. XVI) tættere sammen, Skeder som paasættes dem o. desl. Paa Plumplystrene anbringes ofte et stort Antal Flæner istedetfor det almindelige tre- flænede Lyster. (^Se Side 55). I Limfjorden bestaar Aalegaarde (Pl. XII) af et langt Radgarn, der føres ud fra Landet mod Dybet og til hvilket Ruserne, indtil 30 i Tallet, befæstes med den ene Arm; den anden stilles under en Vinkel