Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen
Forfatter: C. F. Drechsel
År: 1890
Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 639.2 Dre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
73
af 45 0 ud fra Rusen. Disse Ruser have hidtil været trebøjlede eller fembøjlede, men smaa, ikke over 5
Kvarter, høje og en halv Snes Fod lange. I den senere Tid have Fiskerne begyndt at sætte en ny Slags,
Ruser, meget store, fembøjlede, 5 Fod høje og indtil 36 Favne lange, medens Loven for de største
Ruser, Silderuserne, kun tillader 21 Favnes Længde. Armene, der ere ca. 7 Favne lange, sættes under en
45 Graders Vinkel ud fra Rusen, en paa hver Side af Radgarnet, der sættes midt for Rusen ligesom vist
Pl. V Fig. 1, Armene bøjes indefter i en Vinkel, saa at de danne en Forgaard ligesom ved Silderuserne
(PL XI). Ruserne bindes meget store i Maskerne og derved omgaas ^4 og 37 sidste Stykke, thi
disse Ruser kunne kaldes Silderuser, Aaleruser eller Graafiskeruser og som saadanne holdes ude hele Aaret.
Naar de benyttes som Aaleruser bindes en Kube i Enden af dem.
Ifølge 36 ere Flyndernedgarn, Flynderpig, Landdragningsvaad og Snurrevaad tilladte i Lim-
fjorden ved Flynderfiskeri. (Om Brugen af Snurrevaad i ældre Tid se Side 12).
Disse Snurrevaad benyttes ofte uoverensstemmende med Loven enten ved at trække dem over
Grunden med to Joller under Sejl eller som Flynder-Bøtvaad. Vaaddet udsættes ligesom Aale-Bøtvaad
(Side 53 Pl. XV B) og Rødspætten drives i Vaaddet ved Falsning.
De i P iskerilovens 37 nævnte Reieglibe (Side 1(52) benyttes ikke sjældent saaledes i Limfjorden,
at man istedetfor den Stage, som horer til Gliben, befæster to Drageliner til dem og slæber dem hen
over Grunden med Fartej under Sejl.
10