Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

Forfatter: C. F. Drechsel

År: 1890

Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 639.2 Dre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 267 Forrige Næste
73 af 45 0 ud fra Rusen. Disse Ruser have hidtil været trebøjlede eller fembøjlede, men smaa, ikke over 5 Kvarter, høje og en halv Snes Fod lange. I den senere Tid have Fiskerne begyndt at sætte en ny Slags, Ruser, meget store, fembøjlede, 5 Fod høje og indtil 36 Favne lange, medens Loven for de største Ruser, Silderuserne, kun tillader 21 Favnes Længde. Armene, der ere ca. 7 Favne lange, sættes under en 45 Graders Vinkel ud fra Rusen, en paa hver Side af Radgarnet, der sættes midt for Rusen ligesom vist Pl. V Fig. 1, Armene bøjes indefter i en Vinkel, saa at de danne en Forgaard ligesom ved Silderuserne (PL XI). Ruserne bindes meget store i Maskerne og derved omgaas ^4 og 37 sidste Stykke, thi disse Ruser kunne kaldes Silderuser, Aaleruser eller Graafiskeruser og som saadanne holdes ude hele Aaret. Naar de benyttes som Aaleruser bindes en Kube i Enden af dem. Ifølge 36 ere Flyndernedgarn, Flynderpig, Landdragningsvaad og Snurrevaad tilladte i Lim- fjorden ved Flynderfiskeri. (Om Brugen af Snurrevaad i ældre Tid se Side 12). Disse Snurrevaad benyttes ofte uoverensstemmende med Loven enten ved at trække dem over Grunden med to Joller under Sejl eller som Flynder-Bøtvaad. Vaaddet udsættes ligesom Aale-Bøtvaad (Side 53 Pl. XV B) og Rødspætten drives i Vaaddet ved Falsning. De i P iskerilovens 37 nævnte Reieglibe (Side 1(52) benyttes ikke sjældent saaledes i Limfjorden, at man istedetfor den Stage, som horer til Gliben, befæster to Drageliner til dem og slæber dem hen over Grunden med Fartej under Sejl. 10