Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

11 De almindeligste Dimensioner af Garnene vil ses af følgende Tabel, hvorfra dog enkelte Pladser, som Skagen, afvige ved meget større Dimensioner: Nordlige Farvande Sydlige Farvande Garnets Længde i Alen i redet Stand*) — Dybde i Alen Antal Knuder (halve Masker) pr. Alen . Pris for 1 Garn i Kroner 1 illæg ved Monteringen i Kroner , Materiale ca. 350. 2-2y2. 8 å 9. 5 å 6. 3 å 4. Bomuldsgarn. 100—130. 2. 8y2 å 9. 2V2. 2. Bomuld, undertiden; Hørtraad. *) Naar et Garn er forfærdiget fores det til Simen eller Tælleren. I denne Tilstand kaldes Garnet »redet«. Dets Længdemaal formindskes herved efter den Maade hvorpaa det redes, idet man nogle Steder fører Maskerne tættere sammen paa Simen (reder det mere stridt) end andre Steder. Foruden Garn benyttes, som alt nævnt, forskjellige Vaad til Rødspættefiskeriet, nemlig Strand- vaad, 11. I,*) og Snurrevaad, Pl. IL Disse Vaad ere i Konstruktionen temmelig ens: et poseformet Redskab af store Dimensioner, hvortil er fæstet Arme til hvis Ender er fastgjort Liner, og Principet i Anvendelse af dem er ogsaa det samme, idet de ved de omtalte Liner drages hen over Havbunden. Ved Hjælp af Vægte, som ere fæstede til Vaaddets Underkant, bringes dette, til under Indhalingen at følge Bunden, hvorfra det altsaa opsamler den paa Bunden staaende Fladfisk. Denne Fiskemethode staar altsaa i Modsætning til Anvendelse af Garn, som er beregnet paa, at Fisken under sin Vandring- langs Bunden hildes i Maskerne. Vaaddenes forskjellige Dele, Pl. II, have forskjellige Benævnelser. Bunden af Vaaddet, A, som er mere tætmasket end den evrige Del, i og hvilken Fisken opsamles, kaldes Sækken. Den anden Ende af Vaaddet bestaar af Armene, C, der ere mere stormaskede, og imellem disse og Sækken er et Forbindelses- stykke, Gjællene, B, hvis Maskevidde ligger mellem Armenes og Sækkens. Langs Overliget af Vaaddet, PL II Pig. 2a, er fæstet Flaadder, b, af Kork for at holde det saa meget som muligt udspilet under dets Gang langs Havbunden. De Vægte, d, som ere befæstede til Underliget, c, af Vaaddet, ere af Bly, og beløbe sig i Reglen til 20 å 30 Pd. Armene løbe temmeligt spidst til henimod den Ende, hvor Linerne, F, ere fastgjorte, og for Enden af dem er anbragt Tværstykker af Træ, D (Stylterne), i hvilke Linerne, F, ere fastgjorte med Hanefod, E. Hensigten hermed er at forhindre, at Armene snoes under Indhalingen. Et Strandvaad er vist paa Pl. I. Det anvendes altid fra Land og paa en saadan Maade, at det med Fartøj roes ud i en Bue fra Kysten og hales ind til denne ved Hjælp af Linerne, Pl. I. Strandvaad benyttes fornemmeligt paa Skagen og ved de umiddelbart syd derfor liggende Fiskelejer. I Almindelighed er det 50 Fv. langt. Heraf udgjør Armene, D, 25 Fv., Sækken, F, og Overgangsstykket, E, Resten. I Sækken er ca. 12 Masker pr. Alen, medens Armene kun have 4 Masker pr. Alen. Linerne, A, ere tilsammen 2,000 Fv. lange og Prisen for et saadant Vaad 70 Kr. De saakaldte Dybsvaad ere som de her beskrevne Strandvaad, men mindre, ca. 50 Fv. lange, noget dybere, bredere i Armene og mindre i Maskerne, men hales ligesom dette til Land, dog kun med 300 å 400 Fv. Line. Dette Vaad bruges forøvrigt kun i ringe Grad til Flynderfiskeri, men mest til Fangst af Hornfisk. Et Snurrevaad er vist Pl. II og bestaar af de samme Dele som Strandvaaddet. Selve Anvendelsen af det er forsaavidt den samme som for Strandvaaddets Vedkommende, idet det roes ud med *) Strandvaad benævnes ogsaa Landdragningsvaad. 2*