Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

_____________________________ ____________ __________________ 12 Fartøj i en Bue og hales ind langs Bunden ved Hjælp af Linerne, men Forskjellen er den, at medens Strandvaaddet altid benyttes fra Land, benyttes Snurrevaaddet fra et opankret Fartøj, hvorfra de;t udsættes med et andet Fartøj og hales ombord, se Tegningen, Pl. II Fig. 1, hvor O viser et Snurrevaad under Ind- haling-, U et Snurrevaad under Udsætning. Ved Kystfiskeriet, særligt Limfjordsfiskeriet, benyttes Snurre- vaaddet ikke sjeldent som Haandvaad, d. v. s. istedetfor at opankre Fartøjet, hvorfra det benyttes, opankrer man den ene Ende af Vaaddet, og roer det ud i en Bue til man kommer tilbage til den opankrede Ende af Vaaddet, hvor det hales ombord. Hertil bruges altsaa kun 1 Fartøj. Se Pl. XV B, Fig. 1 og 2. Dimensionerne af de Snurrevaad, som benyttes til Kystfiskeri fra aabne Fartøjer, kan gjennem- snitlig ansættes saaledes: Længden af hver Arm i redet Stand, Pl. II, Fig. 1 e-f. . . .40 å 60 Alen. — - Sækken A. ... •........................... 8 å 10 — ................................. Dybde ved Indgangen....................................2 å 3 — Antal Knuder pr. Alen i Sækken..........................11 å 12. — — _ — i Armen..........................10 å 11. Pris pr. Vaad i færdig Stand..........................40 å 60 Kr. Materiale............................................ Bomuldsgarn. Fiskepladser, Fisketider Og Afsætnings- forhold. I Limfjorden bruges, ligesom her forklaret, Landdragningsvaad, Snurrevaad og Nedgarn til Flynder- fiskeri, men af disse er Landdragningsvaaddet nu omtrent forsvundet. Tidligere da Flynder-Snurrevaaddet kun maatte benyttes 2 Maaneder af Aaret og indtil Loven af 22. Marts 1867 udkom, som tillod at benytte dem hele Aaret rundt — hvilken Tilladelse dog indskrænkedes ved Lov af 25. Marts 1872 til kun at gjælde Tiden fra 1. Oktober til ultimo Marts — vare de meget almindelige. De vare da meget sværere og dybere end Snurrevaad den e og havde Vægten (Stenene) hængende i Stropper paa 5 å 6 Tommers Længde ved Nedertellcn (Underliget). Efter 1867 er der ingen Forskjel paa Flynder-Landdragningsvaad og Snurre- vaad, idet Fiskerne benævne dem snart det ene, snart det andet. I den senere Tid forfærdige Fiskerne meget store og dybe Flyndervaad, som de ikke kunne trække hen over Grunden, men som staa fast. Baaden trækkes da til Vaaddet ligesom ved Batvaaddene (se nedenfor under Aalefiskeriet), og de benævnes derfor ogsaa Flynder-Betvaad, Pl. XV B. Denne Anvendelse af Flyndervaad er dog nu forbudt, ligesom ogsaa at benytte Snurrevaaddet som Slæbevaad ved at trække det hen over Bunden med et Fartøj under Sejl. Dimensionerne af de i Limfjorden benyttede Flynder-Snurrevaad ere i alt Væsentligt som de nys beskrevne Snurrevaad, der benyttes til Kystfiskeri udenfor Limfjorden, og ere ligeledes af samme Konstruktion. Til Kystfiskeri efter Rødspætter er der i flere af Fjordene i vore sydlige Farvande benyttet Kroge paa Liner, som bundsættes og forsynes med Orm til Agn eller Bede, men dette Fiskeri er nu næsten ophørt, da det stærkt udviklede Vaarfiskeri har lagt det for store Hindringer ivejen. Rødspættefiskeriets Fordeling ved Kysterne vil ses af Kort A, saa at nogle faa supplerende Oplysninger formentlig ville være fyldestgjørende. Den vigtigste Plads for Kystfiskeri efter Rødspætter er, og har fra gammel Tid været, Skagen, som har en talrig Fiskerbefolkning, der udelukkende ernærer sig ved Fiskeri, og en for Kystfiskeri særdeles heldig Beliggenhed paa Grund af det imod Øst udskydende Rev, der tillader Fiskerne at drive Fiskeriet under de fleste Vejrforhold. Til Rødspættefiskeriet bruges de nys beskrevne Strandvaad, Dybsvaad, Garn og Snurrevaad, og Fiskeriet drives saagodtsom hele Aaret, men ved Hjemmet mindst fra April til August, i hvilken Tid Skagboerne mest drive Storfiskeri, eller gaa med deres aabne Baade langs Jyllands Vestkyst og fiske der med Snurrevaad. Et lignende Rødspættefiskeri som det her beskrevne, drives fra Fiskelejerne i Aal bæksbugten. Afsætningen foregaar for Størstedelen til danske Kvaser, som sejle Fisken til Kjøbenhavn, men en ikke ringe Del sendes med Vogne over Land til Frederikshavn, hvor den afhændes til Fiske- handlere, der forsende den i ispakket Tilstand, for det meste til Tydskland. En anden Del af Fangsten afsættes til svenske Opkjøbsfartøjer, og endelig saltes og tørres en Del, som da om Efteraaret forhandles rundt i forskjellige af Landets Kjøbsteder, hvortil Fiskerne sejle med deres aabne Baade. Med Hensyn til Fiskerbefolkningens og Fiskeriets Størrelse henvises til det statistiske Tabelværk Tab. I.