Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

13 Fra Frederikshavn og Bangsbostrand drives Kystfiskeriet nu ikke i større Udstrækning end tidligere, idet de fleste Fiskere herfra drive Storfiskeriet. Der hører for liden kun 15 aabne Partøjer hjemme her, som fiske paa Læsøgrundene og i Læsø-Rende, saagodtsom altid med Garn. Pra Sæby har derimod Fiskeri med de aabne Fartøjer vedligeholdt sig, idet der her kun hører faa Dæksfartøjer hjemme, som drive Storfiskeriet. De aabne Fartøjer benyttes paa samme Fiskepladser som de frederiks- havnske, og benytte navnligt Garn. Paa LæSØ er Kystfiskeriet efter Rødspætter, som det vil ses, kun ringe, trods Øen har en særdeles gunstig Beliggenhed derfor, idet de vigtigste Pladser for Rødspættefiskeri ere Grundene fra Jegens Odde paa Øens N. O. Side og nordefter 3 å 4 qml. tilsøs, og endeligt de grunde Plader Nord, N.N. V. og N. O. for Nordre Rønner med fra 3—6 å.7 Fv: Vand, samt selve Læso Rende, som dog mest benyttes til Tungefiskeri i Foraarstiden. Grunden hertil er, at Størstedelen af den unge mandlige Befolkning farer tilsøs, og at de, som blive tilbage, eje en Jordlod, som de tildels kunne ernære sig af, men forøvrigt ogsaa, at zA.fsætningsforholdene hidtil have været temmelig slette, ligesom ogsaa Mangel paa Havneanlæg paa Øens Nordside har holdt Udviklingen noget tilbage. Da der nu er etableret en regelmæssig Dampskibsfart mellem Læsø Vestside og Frederikshavn, ere Afsætningsforholdene derved væsentligt forbedrede. Det Rødspættefiskeri, som drives fra Læsø, foregaar med Garn og Snurrevaad, mest med det sidste. Langs Østkysten af Jylland, fra Sæby og sy defter til Fornæs, drives intet Kystfiskeri efter Rødspætter af større Betydning, idet man fra det betydeligste Fiskerleje paa denne Strækning, nemlig Hov, har optaget Storfiskeriet med Limfjorden som Udgangspunkt. De øvrige Pladser, Asaa, Hals, Mariager og Randersfjord, ses af Statistiken at have temmelig ringe Betydning i Retning af Rødspættefiskeri. Foist ved Treaa Mølle, beliggende mellem Fornæslandet og Randersfjord, lige Syd for den fiskerige Grund »Tangen«, antager Rødspættefiskeriet noget større Betydning. Det drives dog kun med aabne Fartøjer, som paa Grund af yderst uheldige Landingsforhold ere smaa. Kystfiskeriet langs den hei omtalte Del af Jyllands Østkyst foregaar ved Garn, undtagen ved Ireaa Mølle, hvor det tillige om Efteiaaret drives med Snurrevaad. De almindeligste Dybder, hvorpaa der fiskes, er 4 å o Fv. Vand. Ved Grenaa har Anlæget af den derværende Havn givet Stødet til cn betydelig Udvikling af Fiskeriet, ikke alene fra selve Beboernes men ogsaa fra andetsteds boende Piskeres Side, idet disse benytte Havnen efter stor Maalestok som Tilflugtssted og Afsætningsplads. Det er dog som Følge af de for Fiskeriet gunstige Forhold mindre Kystfiskeri med aabne Baade, der drives herfra end Storfiskeri. De aabne Baade, som benyttes, drive Fiskeri paa Grunden »Tangen« og udfor selve Fornæslandet med Garn og Snurrevaad. Ved Anholt er Rødspættefiskeriet tiltaget meget betydeligt i de sidste 10 Aar, og drives som Storfiskeri af jydske, sjællandske og svenske Fiskere, men af Anholterne kun som Kystfiskeri og næsten udelukkende med Garn. Det største Fiskeri drives her paa Nordsiden af Oen, men af Anholterne kun til en Afstand fra Land af 1 dansk Mil. Ved Sydsiden foregaar Fiskeriet mest om Vinteren Yi 1 Mil ^ra Land, da Rødspætten her søger paa det dybe Vand fra 3—9 Fv. Manglen af Havn gjør, at Største- delen af de Fartøjer, som her anvendes til Fiskeri, ere aabne Fartøjer. Paa Grund af Øens triangulaire Form er der kun maadelig Ankerplads ved den, særligt i den Aarstid, da de vestlige Vinde ere frem- herskende, og man har derfor i den seneste Tid foretaget en Undersøgelse af, hvorvidt Forholdene egne sig til Anlæg af en Fiskerihavn paa Øens Vestside som Tilflugtsted for den store Mængde Fartøjer, der fiske her. Afsætningsforholdene for Kystfiskeriet ere upaaklagelige ved Anholt, idet der hele Aaret kommer Kvaser hertil, som kjøbe Fisken til gode Priser og sejle den til Kjøbenhavn. Fra Grenaa og sydefter drives kun meget ringe Kystfiskeri efter Rødspætter, og her, saavelsom i alle vore sydlige Farvande, ophører Brugen af Vaad til Rødspættefangst, saa at kun Garn og Kroge benyttes. EtGjennemsyn afFiskeristatistiken, i Forbindelse med Kortet over Rødspættefangstens Fordeling, vil bedst give Oplysning om Fiskeriets Størrelse og Udstrækning paa de forskjellige Steder. Medens