Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen
Forfatter: C. F. Drechsel
År: 1890
Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 639.2 Dre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Rødspættefiskeriet i Kattegat er af stor Betydning og afgiver et vigtigt Exportmiddel, er det i de sydlige
Farvande af underordnet Betydning. Udbyttet strækker sjeldent længere end til Omegnens Forsyning, og
selve Fisken er mindre og daarligere her end i Kattegattet. Kun enkelte Steder, som Langelandsbeltet og
Farvandene sydfor Fyn, navnlig i Bredningen nordfor Ærø, har Rødspættefiskeriet noget større Betydning,
ligesom her ogsaa fanges Rødspætter, der i Størrelse kunne maale sig med Kattegatsrødspætten, ihvorvel
de ikke afgive en saa god og velsmagende Vare som denne.
Paa Jyllands Vestkyst er Kystfiskeriet efter Rødspætter kun af Betydning paa Strækningen fra
Thyborøn til Hirtshals, hvor det drives med Snurrevaad i Foraarstiden og tildels med Landdrag-
ningsvaad og Garn i Efteraaret, samt fra Esbjerg og Fanø (om Vestkystfiskeriet efter Rødspætter nærmere
under b, Storfiskeriet). Paa Fanø drives Rødspættefiskeriet paa en egen Maade, nemlig ved Skuld-
gaarde, o. Gaarde af Risknipper, som sættes ved Kysten, og som røgtes ved Lavvande, naar de ere
tørre. Disse Risgaarde ere byggede i Trekanter langs Kysten, og Rodspætten fanges i dem enten ved et
i Midten anbragt Garn eller ved en Strygglib (en firkantet Ramme forsynet med en Nætpose), som man
stryger over Bunden. Ordet »Skuld« kommer af den tyske Benævnelse for Rødspætter »Scholle«.
Skuldfiskeriet drives ogsaa ved Liner med Kroge (Bakker), hvoraf Benævnelsen Bakskuld*;. Ogsaa bruges
her et eget Vaadfiskeri i Strandkanten. Vaaddets ene Arm bevæges frem af en Hest, som gaar et
Stykke ude i Vandet, medens den anden Arm er knyttet til en Vogn, der kjører paa selve Stranden.
I Ringkjøbingfjord drives Flynderfiskeriet om Vinteren paa en egen Maade, det saakaldte Bræjle eller
Læjfiskeri. Der hugges en dobbelt T-formet Vaage i Isen i Retning Øst, Vest og omtrent 6 Alen
vestfor Vaagen et rundt Hul, Plumpehullet kaldet, gjennem hvilket der stødes eller pulses med en Kølle,
Plumpekellen. Fiskeredskabet (Bræjl) er en stor Kætse eller Brile med en 4 —5 Alen lang Pose, som er
fastgjort til en Bøjle, hvis Bundstykke er henved 3 Alen langt, 1 Tomme tykt og 2 Tommer bredt.
Den brede Del er af Hasselris. Stangen, til hvilken Bøjlen er befæstet, er som en lang Baadshage, og maa
være mindst 3 Alen længere end Vandets Dybde. Fiskeriet sker saaledes, at Bræjlen stikkes ned i den
østre Ende af Vaagen og føres hen over Bunden til Vaagens vestre Ende. Samtidigt slaas Hul vestfor
Vaagen og gjøres Alarm af Fiskerne, og dette paastaag at lokke Flynderne saaledes til Vaagen, at der
paa ca. 60 Q Alen Fjordbund er fanget over 2,000 Snese Flynder i Løbet af en Maanedstid.
J
b) Storfiskeriet.
Denne Betegnelse for Fiskeriet med Dæksfartøjer i Nordsøen og Kattegattet benyttes mest ved
Skagen, men forøvrigt benævner man det forskjelligt, idet Nogle kalde det Kutterfiskeri, andre, saaledes
Fiskerne i Nordsjælland, Anholtfiskeri, fordi Fiskeriet derfra navnligt foregaar ved Anholt, medens atter
andre benævne det Havfiskeri. Da det imidlertid fornemmeligt drives nærved Kysterne eller i forholdsvis
lukkede Farvande med flere Havne og andre Tilflugtsteder, som benyttes naar Vejret forhindrer Fiskeriet,
og man saaledes ikke kan sammenligne det med det Havfiskeri, som drives af fremmede Nationers
Fiskere i de store Have, synes Benævnelsen Storfiskeri, hvorved man nærmest betegner et udvidet Kyst-
fiskeri, meget passende og vil blive benyttet i det Følgende.
Fremkomsten af dette Fiskeri i Slutningen af Halvfjerdserne betegner et Fremskridt i vore Fiskeriers
Udvikling, der i kort Tid har ført til et efter vore Forhold stort Fiskeri og uddannet Fiskerbefolkningen meget
betydeligt, samtidigt med at det har fremmet vor Fiskeexport overordentligt meget. Begyndelsen gjordes
for Vestkystens Vedkommende i Hjerting 1873, for Kattegattets Vedkommende i Skagen 1878, idet der
hvert af disse Steder anskaffedes et Dæksfartøj, nærmest med den Tanke at benytte dem til Torske- og
Kullerfiskeri i Nordsøen og Skagerak. Dette er ogsaa for Hjertings, Esbjergs og Fanø’s Vedkommende
fortsat ad denne Vej, men opgaves i Skagen paa Grund af Mangel paa Tilflugtsteder, og her bestemte
man sig derfor til at forsøge Rødspættefiskeriet i Kattegattet rundt paa de mange Sandgrunde i dettes
*) Se Krøyer: »Danmarks Fiske« 2det Bind Side 251. »Bakskuld« bruges dog ogsaa paa Fano som Betegnelse for Sletten.
Rodspætten benævnes der »Lødskuld«.