Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

15 vestlige Del. Forsøget lykkedes særdeles godt, idet man gjorde rigelig Fangst saagodtsom overalt, og nu efterfulgte hurtigt Bygningen af en Mængde Fartøjer til dette Fiskeri fra forskjellige Steder i Landet, men navnligt fra Frederikshavn og de nordsjællandske Fiskerlejer. Indtil 1887 er Antallet af Dæks-Fiskerfartøjer i Esbjerg og Hjerting voxet til 47 og indenfor Skagen til 126. Da de ved Esbjerg benyttede Fartøjer imidlertid mest anvendes til Torskefiskeri, og skylde dette deres Udvikling, skulle de nærmere blive omtalte under Beskrivelsen af Torskefiskeriet, medens der her skal gives en Beskrivelse af de særligt til Storfiskeriet efter Rødspætter benyttede Fartejer, samt nogle Detailoplysninger om dette i det Hele. De i Esbjerg, Hjerting og Fanø hjemmehørende Fartøjer, som dog kun tildels benyttes til Rødspættefiskeri, have en Drægtighed af 9—13 Tons. Kattegattets Dæksfartøjer derimod fra 10—35 Tons. Disse sidste ere alle forsynede med Dam, i hvilken de største kunne tage ca. 300 Snese, de mindste 100 Snese Rødspætter. Den almindeligst brugte Benævnelse for disse Fartøjer er »Fiskekuttere«. En saadan Kutter paa 20 Tons, og som tager 200 Snese, bygget i Frederikshavn hos Skibsbygmester Buhl. er vist PI. 26 og 27. De første af denne Slags Kuttere byggedes her i 1880, og indrettedes da med en lille Dam agter og et større Lastrum for til Nedsaltning af Torsk, da Tanken var at benytte dem saavel til Torske- som til Rodspættefiskeri. Det viste sig imidlertid snart, at dette ikke lod sig forene i saa smaa Fartøjer, og da Rødspættefiskeriet lønnede sig bedst blev Rummet til Nedsaltning af Torsk borttaget, og Dammen forstørret. De mange Kuttere, som nu ere byggede siden den Tid, ere af noget forskjellig Bygning, navnlig eftersom de ere hjemmehørende i det nordlige eller sydlige Kattegat. De fleste hjemmehørende i det nordlige Jylland, navnlig i Frederikshavn, ere af Dimensioner og Bygning som den paa PI. 26 viste. Rummet midtskibs er indrettet som Dam til Opbevaring af Fisken, agter er et Styrehul og et mindre Beboelsesrum, forude et større Beboelsesrum til Besætningen, 5 å 6 Mand. De ere hyppigst, som paa Tegningen, riggede med et Storsejl, der vandrer med Skjødet paa en Løj bom samt Papegøjesejl og to Forsejl. Denne Sejlføring synes altsaa at have vundet Fortrinet for enkelt Storsejl med Bom og uden Papegøje. Grunden hertil maa fornemmeligt søges i, at den er meget nem at manøvrere under Fiskeri, hvilket navnlig har Betydning for disse Fartøjer, da hele Besætningen paa en eller to Mand nær kan være beskjæftiget udenbords med Vaaddets Udsætning og desL, ligesom ogsaa de paa sine Steder snevre Farvande og slette Havneforhold ønskeliggjøre Lethed i Manøvreringen. Paa Grund af det store Rum, som optages af Dammen, har man havt nogen Vanskelighed med Anbringelsen af Ballast i disse Fartøjer. I den senere Tid er man derfor gaaet over til at anbringe Ballast i selve Dammen, og har derved opnaaet ca. 150 Pd. pr. Tons. Prisen for et saadant Fartøj er ca. 300 Kr. pr. Tons. Størrelsen af de Fartøjer, som gaa paa Fiskeri og Fiskehandel i det nordlige Kattegat vil bedst ses at hosstaaende Sammenstilling af Hoveddimensionerne af danske Handelskvaser, Fiskekuttere og svenske Dæksfartøjer, som benyttes til Fiskeri i Kattegat. Fartøjer Og Redskaber. Danske Handelskvaser Kuttere Svenske Dæksfartøjer ! Længde 40—60 Fod. Brede 12—16 Dybgaaende . . 6— 8 30—50 Fod. 12—16 - 5— 7 - ca. 40 Fod. - 15 - - () - PI. 28 viser Tegningen af en Fiskekutter, hjemmehørende i Hornbæk, bygget af Skibsbygger Koefoed i Rødvig, og som benyttes til Rødspættefiskeriet i det sydlige Kattegat, navnlig ved Anholt. Med Hensyn til Aptering ere disse Fartøjer meget nær som de nys beskrevne fra Frederikshavn, men de ere, som Tegningen viser, temmeligt forskjellige fra disse i Bygningen og ere i Reglen mindre, 10 — 16 Ions. Rigningen er ogsaa som vist forskjellige fra Frederikshavnskutternes, idet der anvendes Storsejl med fast Bom og uden Papegøjesejl.