Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

16 De første Kuttere, som anskaffedes til Fiskeri i det sydlige Kattegat, vare riggede uden Bom og med Storskjødet vandrende paa en Løjbom, men dette er nu forladt. Rigningen paa disse Fartøjer synes næppe saa praktisk til Fiskeri som de frederikshavnske Kutteres, men i Sejlevne og Sødygtighed staa de ikke tilbage for disse, de blive endog benyttede mere til Vinterfiskeri end de frederikshavnske, og have vist sig som fortrinlige Søfartøjer. Foruden de her fremstillede to Fartøjstyper, som almindeligst benyttes i Kattegattet, træffes desuden en Del af gammel dansk Jagttype, samt andre ældre Fartøjer af forskjellig Bygning, som ere omdannede til Kvaser, og benyttes til Storfiskeri efter Rødspætter. Endeligt findes enkelte af den engelske Nordsøstype, enten ikjøbt i England som ældre Fartøjer, eller byggede herhjemme til Nordsesfiskeri, PI. 25. De Redskaber, som benyttes fra disse Fartøjer, ere Garn, Snurrevaad og Trawl. Ved Storfiskeriets Opkomst benyttedes udelukkende Garn, men da Snurrevaaddet fremkom fortrængte det hurtigt Garnfiskeriet, og er nu det Redskab, som bruges mest. Vaaddet har nemlig den Fordel, at det fisker mere end Garnene, er nemt at vedligeholde og billigt at anskaffe, men det er efter de fleste Fiskeres Mening, og efter de statistiske Oplysninger, som foreligge herom, ødelæggende for Fiskebestanden, i al Fald naar det bruges paa saa lavt Vand som Tilfældet hidtil har været. Garnfiskeriet kan være ligesaa lønnende som Vaadfiskeriet, thi med Garnene fiskes gjennemgaaende større og værdifuldere—-om end færre — Fisk end med Vaaddene, men disse to Fiskemaader trives ikke samtidigt, dels paa Grund af de hyppige Sammenstød mellem Redskaberne, dels fordi den mindre Fisk, som ofte faaes i Vaaddene i stor Mængde, trykker Priserne. Med Hensyn til Konstruktion og Anvendelse af Garn og Snurrevaad kan henvises til hvad derom er bemærket under Beskrivelsen af Kystfiskeriet og til Pl. II og III, hvor blandt andet Snurrevaad er vist under Indhaling og Udsætning. Den ene af Vaaddets Liner er ved Udsætningen tastgjort ombord, og roes ud i den Retning Vaaddet skal sættes, derefter sættes dette rundt i en Bue, den anden Line roes ombord, og Vaaddet hales til det opankrede Dæksfartøj ved Hjælp at et paa Masten anbragt Krøbelspil, hvortil begge Linerne kastes samtidigt. Naar Vaaddet er halt paa Siden, tømmes Längsten fra de større Fartøjer i Almindelighed ud i Jollen, de mindre hale Vaaddet paa Dækket, og Fangsten bringes i Dammen. De Snurrevaad, som benyttes til Storfiskeriet, have i Almindelighed følgende Dimensioner: Længde af hver Arm i redet Stand, e-f Pl. II Fig. 1....... 90 Alen. Længde af Sækken, A.......................................10—12 — Dybde ved Indgangen....................................... 3 å 4 — Antal Knuder pr. Alen i hele Vaaddet (strakt Maal).............11—12. Pris for et Vaad i færdig Stand........................... 80 Kroner. Materiale................................................Bomuldsgarn. Endnu skal kun tilføjes, at Snurrevaaddet, naar det benyttes i Nordsøen, undertiden bruges som et Slags Trawl, d. v. s. slæbes over Havbunden af et Fartøj under Sejl. I saa Tilfælde benyttes et Par korte jærnbeslaaede Plankestykker, hvortil Vaaddets Arme fastgjøres noget fra Enderne af disse, og samles til en Hanefod, hvori Slæberen er anbragt. Disse Plankestykker holde Vaaddet til Bunden, og da de ere stillede i Hanefod skjære de ud, naar de trækkes henover denne, hvorved Vaaddet spiles ud og holdes i denne Stilling til det hales ind. Trawl, Pl. IV A, benyttes meget lidt af vore Fiskere, men desto mere af fremmede, navnlig engelske Fiskere, som gjæste vore Kyster, og i mindre Format (de saakaldte Kurrer} af de tydske Fiskere. Den første bevæges frem ved at Fartøjet under Sejlads trækker den hen over Bunden, den anden bruges som Driv-Trawl, cl. v. s. den bevæges frem ved at Fartøjet driver for bakke Sejl, og derved fører den med sig. De engelske Fartøjer have en Gjennemsnitsdrægtighed af 75 Keg. Tons med 10 hods Dyb- gaaencle, 5 Mands Besætning. De tydske Fartøjer ere evertbyggede Fartøjer med Dam, ca. 35 Tons drægtige, 4 Fods Dybgaaende og Sværd paa Siderne, 3 Mands Besætning. Prisen for dem er 16 å 18,000 Mark.