Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen
Forfatter: C. F. Drechsel
År: 1890
Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 639.2 Dre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
Steder og enkelte Smaahuller undtages, findes først atter Dybder paa 20 Favne og derover, naar man
kommer hen mellem Ystad og Rygen, hvor netop en Del af den dybe Østersø er naaet af Kortet.
Den derefter tegnede Kurve er 1O Favnekurven; den kan i Modsætning til de tidligere
nævnte siges at høre hjemme i vore Parvande, idet den i store Træk folger Kystkonturerne, hvilket et
Blik paa Kortet langt hurtigere og bedre kan vise, end en detailleret Beskrivelse kan gjøre det; det maa
betragtes som Undtagelser, naar man i en vis, ikke altfor stor, Afstand fra en aaben Kyst ikke træffer
denne Kurve, og jeg skal her indskrænke mig til at nævne disse. — Den første, og jeg kunde fristes til
at sige ogsaa den største, Undtagelse dannes af Parvandet mellem Læsøs Sydkyster, Anholts Nordkyster
og en Del af Jyllands Ostkyst. Man kan paa Kortet se, at det er muligt at sejle fra Læsø til Anholt og
fra begge til den overfor liggende jyske Kyst uden nogen Steds at komme ud paa 10 Favne Vand, og
det uagtet disse to øer saa at sige ligge midt i Farvandet. Trækker man en ret Linie fra Sæby til
Trindelen (N O. for Læsø), en anden herfra til Anholt og en tredie herfra til Grenaa, saa vilde disse tre
Limer tilligemed den mellem Sæby og Grenaa liggende jyske Kyst omslutte en betydelig Del af Kattegat,
og denne Del har overalt med Undtagelse af to smalle Render Dybder, der ere ringere end 10 Favne.
Dette stoie Plateau, der er saa ensformigt i Henseende til Dybderne, bidrager i hej Grad til at give
saavel Dyre- som Plantelivets Udbredning i Kattegat et ganske særligt Præg, ligeledes har det betydelig
Indflydelse paa Strømningerne og Bundarternes Karakter; jeg har af disse Grunde ofte savnet en særlig
Betegnelse for det, og kalder det i det følgende »Aalborgplateauet«. For dog at give en Oversigt over
de ganske vist ringe Dybder paa dette Plateau, har jeg paa medfølgende Kort, Nr. I, ladet 6 Favnekurven
indtegne og skal, i Stedet for en længere Beskrivelse, nøjes med at henvise til dette. — Den anden Und-
tagelse fra den Regel, at 10 Favnekurven findes i ringe Afstand fra enhver aaben Kyst, dannes af de
mellemste og sydligste Dele af Øresund; i den nordlige Del gaar der flere smalle Render ind, ja øst for
Hveen findes endog over 20 Favne, men fra Kjøbenhavn og Saltholm syd paa til Falsterbo er der overalt
mindre end 10 Favne, og, som man kan se paa Kortet, er der et betydeligt Bælte, der endog har under
6 Favne, saa at man fra flere Steder paa Amager kan sejle over til Sverige uden at faa over 6 Favne
Vand; i de to Render, Drogden og Flinterenden, er det endog meget faa Steder, at Dybderne naa 6
Favne, de ere der oftest 3, 4 og 5. Dette er et Forhold, der har stor Betydning for Forstaaelsen af
Fordelingen af Saltholdigheden i vore Farvande; thi disse to lave Render danne ligesom en undersøisk
Barriere, der hindrer det ved Bunden sydpaa løbende, tunge og salte Kattegatsvand i at trænge ind i
Østersøen, men derimod nok tillader dennes overflødige Vandmasser at passere op i det nordlige Øresund.
Den tredie Undtagelse findes i Lille Bælt nord og syd for Middelfartsund, og tages egentlig kun med
for Fuldstændigheds Skyld; thi vel findes der paa et større Omraade ikke 10 Favne men nok 8 og 9, dog
denne Forskjel er for ringe til at spille nogen betydelig Rolle.
6 Favnekurven, der er den næste Kurve, som er afsat paa Kortet, følger endnu nøjere end
foregaaende Kystkonturerne; den skal derfor ikke nærmere omtales,' især da dens væsentligste Afvigelser
allerede ere berørte; jeg skal kun henvise til den betydelige Størrelse, det af den indesluttede Areal har
mellem Øerne syd for Sjælland og Fyn samt i Issefjord og Odensefjord. —
Por at fuldstæncliggjøre Beskrivelsen af Farvandene burde nu alle de øformig'e Grunde om-
tales. men jeg anser det for overflødigt, da Kortet vil give den fornødne Oversigt derover; dog skal jeg ikke
lade uberørt, at saadanne Grunde findes særdeles hyppig i det dybe østlige Kattegat og bidrage i høj Grad
til at karakterisere dette; mere sparsomt findes de i det sydlige Kattegat, men i Farvandet omkring Samsø
er Bunden atter stærkt couperet; syd tor Pyn og Sjælland optræde virkelige Øer i betydeligt Antal men
paa ganske lavt Vand; derimod kan man gjerne sige, at baade Øer og øformige Grunde ganske mangle i
Ostersøen, lige fra Bornholm til Als; thi Rygen og Femern ere kun ved meget lavt Vand skilte fra
Fastlandet. —
Angaaende en naturlig Begrænsning af Farvandene indbyrdes har jeg allerede om-
talt, at 30 Favnekurven danner en saadan mellem Skagerak og Kattegat; mod Sydost gaar dette derimod
uden Afbrydelse over i Farvandet mellem Kulien. Gilleleje og Helsingør, dette atter i det egentlige Ore-