Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

105 sund; mod Sydvest kan Kattegat heller ikke godt afgrænses ved nogen bestemt Linie, dog plejer man at betragte Linien Sjællands Odde til Hjælmen som den, der skiller det egentlige Kattegat fra Farvandene omkring Samsø. — Østersøen har derimod i Oresund ved den før nævnte Barriere ved Saltholm en skarp Grænse, ligesom den ogsaa ret naturlig kan deles i en østlig og en vestlig Del ved en Linie dragen fra Gjedser til Darserort; baade Landenes Form og Dybderne adskille her de to Afdelinger og Linien er, som det synes, i Henseende til Strømninger og Dyrenes Udbredning en virkelig Grænselinie. Den østlige Del gaar uden Afbrydelse over i den egentlige Østers© og den vestlige i Store og navnlig i Lille Bælt. — At selve Kysterne ved de her omtalte Vande som Regel bestaa af Sand eller Ler med større eller mindre Mængder af Sten, véd jo enhver, og at de kun paa enkelte Steder, som ved Møens og Stevns Klinter, dannes af virkelige Klipper, i disse Tilfælde af Kridt- og Kalkklipper. Kystkonturerne ere derfor af Bølgens Magt i Aarenes Leb bievne mere eller mindre afrundede, og ved Tilsanding ere mange Ind- skæringer ganske forsvundne. Hvor forskjelligt et Indtryk giver ikke den svenske Skærgaard, naar man sejler ind blandt dens skarpe Granitklipper; dem har Bølgeslaget ikke saadan Magt til at nedbryde og udjævne; man ser derfor selv inde i snevre Passager ofte meget dybt Vand, og paa enkelte Steder i Skærgaarden nord for Marstrancl ved Kosterøerne naas endog Dybder paa langt over 100 Favne; det vil let forstaaes, at man der har særdeles gode Betingelser for at kunne studere de Dyrearter, der ude- lukkende leve paa dybt Vand; thi man behøver kun at sejle en ringe Vejlængde i en lille Baad for at naa Dybder, som vi danske maa ud i Skagerak for at finde. Som man paa Kortet kan se, strækker den svenske Skærgaard sig ikke senden for Warberg, her holde Klippekysterne op, og Landet ligner niere vort eget. Vilde man. til Slutning i Tankerne sammenligne Dybderne i Kattegat med Højderne paa det tørre Land, kunde man med andre Ord tørlægge det og uhindret færdes paa dets Bund, saa vilde man sikkert først lægge Mærke til de store jævne Sletter med den ringe Niveauforandring og de afrundede Konturer overalt; det Hele vilde gjere Indtryk af at være meget ensformigt, og dog findes der i det østlige Kattegat et Sted med ca. 470 Fods Dybde, men Himmelbjærget med sine 500 vilde, naar det nedsænkedes der, dog ikke rage ret højt op over Havfladen. Det er altsaa ikke saa meget i store Træk, at For- holdene paa Havets Bund og paa det tørre Land ere hinanden ulige; men det er hines Ensformighed, der er saa karakteristisk; tænkte man sig, at de begge en Gang havde væres ens, og at Kattegat først ved at sænkes under Vandet havde faaet sin nuværende Form, saa kunde man forstaa, at det ikke er i store I ræk Ulighederne ere at sege, men at Havets afrundende og udjævnende Virksomhed alene har kunnet frembringe de mindre omend meget karakteristiske Forskjelligheder. 14