Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

107 og uagtet direkte Iagttagelser ikke foreligge for mig, tør jeg dog slutte, at denne maa naa ned til Bunden. Et nærliggende Spørgsmaal er ofte blevet gjort mig, nemlig, om Strømmen har udgravet de dybe Render i vore Farvande. Det vil af det foregaaende være klart, at hvor der i disse Render findes fint Bundmateriale, der udgraver S tremmen intet, hvor dette ikke findes, er det vanskeligere at afgjøre Sagen, dog tror jeg som Regel ikke, dette Forhold finder Sted; og mange Renders Fremkomst kan ogsaa godt forklares uden det; de kunne jo lige saa godt være dannede ved, at Strømmen har forhindret, at der bund- fældtes noget her, og derimod tilladt det paa de omliggende Steder; der vilde da efterhaanden dannes en Rende, hvor der i Forvejen har været, om saa maa siges, Anlæg dertil; at Strømmen mange Steder den Dag i Dag paa denne Maade holder Renderne rene, tør vel være hævet over enhver Tvivl. At Vandet imidlertid kan udgrave Render er ganske sikkert, dog saadant sker hyppigst paa ganske lavt Vand, hvor der er særlig urolige Forhold. Det er imidlertid en Selvfølge, at der mellem fuldstændig Ro og stærk Bølgegang findes alle mulige Overgange og deraf følger atter, at der mellem grovt Sand og ren Slik findes en Mængde blandede Bu nd arter, der hverken kunne henføres til det ene eller det andet. Jeg har valgt at kalde det for rent Sand, der ikke plumrer Vandet, naar det hældes ud deri, og det for ren Slik, hvis Bestanddele ere saa smaa, at de ikke kunne føles mellem Fingrene; hvad der ligger derimellem, har jeg kaldt blandet Bund og afsat det paa Kortet som en tredie Bimdart. Der findes selvfølgelig en saaclan blandet Region overalt mellem Slikken og Sandet, men den er ingenlunde lige bred alle Steder (se Kortet Nr. II); hvor disse Overgange ere stærkt udviklede f. Ex. i det nordlige og sydøstlige Kattegat, er det meget vanskeligt at angive deres Grændser; thi saadanne existere jo i Virkeligheden ikke; dog en Kurve maa der af praktiske Grunde tegnes, men det bør erindres, at den kun omtrentlig angiver de virkelige Forhold. Hvad nu Stenene i Kattegat angaa, da er det en bekjendt Sag, at de træffes i mange Størrelser og alle Overgange fra ganske smaa til meget store; faststaaende Klipper har jeg derimod ingen Steder funden uden i den svenske Skærgaard; saadanne angives dog men vist med Uret af vore Søkort paa enkelte andre Steder. Det har for Stenenes Forekomst i Kattegat, i Modsætning til de andre Bundarter, været mig umuligt at udfinde nogen bestemt Lov; thi de kunne, som Kortet viser, træffes paa alle Bundarter og i næsten alle Dybder, undtagen hvor Bunden bestaar af den bløde Slik; dette hidrører naturligvis fra, at de synke ned og skjules af denne, selv om de ved et Tilfælde flyttes herhen; paa Grund af denne Om- stændighed finder man aldrig Stene paa de største Dybder; thi der er jo overalt Slik. At man ikke kan finde en saadan Lovmæssighed i Fordelingen af Stenene, ligger selvfølgelig i, at de paa Grund af deres Størrelse ikke ere underkastede Vandets Herredømme i saa høj Grad som de mindre Partikler; de ligge, hvor de blive lagte, hvad enten det nu er Isen, der har lagt dem der, eller de ere det eneste, der er blevet tilbage, af bortskyllede, udjævnede Grunde, eller det er Planter, der have flyttet dem. Jeg skal iøvrigt angaaende de Steder, hvor Stene findes i Kattegat, henvise til Kortet, der er konstrueret efter Søkortarkivets kolorerede Kort og mine egne Iagttagelser; sagtens vil der i Fremtiden findes flere endnu, ligesom muligvis nogle af de gamle ville forsvinde. — Jeg skal derpaa forsøge en nøjere Redegjørelse af de øvrige Bundarters Udbreclning i Farvandene og begynde med Kattegat. Overalt paa de dybe Partier i Skagerak findes i Følge Søkortene den rene Slik eller Lerbund, og jeg har fundet den dér paa tre Skrabninger tagne ca. 4 Mile nord for Skagen paa ca. 100—120 Favnes Dybde; den var dér ganske fri for Sand, men, kommer man Skagen noget nærmere, saa vil den allerede paa 70 Favne vise sig lidt sandblandet; derimod strækker den sig ren ned i et Bælte langs Bohusläns Kyst til udfor Tistlarne; den holder sig her udenfor Dybder mellem 25—30 Favne, men fra Skagen gaar den langs den jyske Kyst ned til Hirtsholmene ind paa ringere Dybder; idet den øst for Skagen træffes paa 20 Favne, og løber langs 14—15 Favnekurven udenom Herskas Flak ned sønden for Hirtsholmene, saa langt omtrent, som den fra Øst af ind norden for Læsøgrundene gaaende dybe Rende naar. Nord for Læsøgrundene holder den sig til ca. 20—25 Favne og derover, men i 14*