Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

108 Nærheden af Tønnebergs Banker findes den kun paa endnu dybere Vand; det samme gjælder om Ud- bredelsen ved den lige overfor liggende Del af den svenske Kyst, saa at her kun et smalt Parti med Slik bliver tilbage midt i Farvandet; dette fortsætter sig længere syd paa for atter at udvide sig til en større Slikdal begrænset af Læsøs østlige Grunde, Groves Flak, Fladen-» og den svenske Skærgaard; et Blik paa Kortet vil give Detaillerne. Den sidstnævnte Slikdal er fuldstændig adskilt fra de i det syd- ligere Kattegat liggende; thi det fine Materiale formaaer ikke at aflejre sig i de dybe Render, der findes paa begge Sider af og imellem Groves Flak og Fladen; kommer man derimod syd for disse to Grunde, er man atter i en stor Slikdal, der til alle Sider er begrænset af omliggende Grunde eller smalle Render med stærk Strøm. Endnu længere syd paa findes et lille afsluttet Slikparti, der omfatter den nordlige Del af den Grund, hvorpaa Anholts Fyrskib ligger, og endelig er der tilbage at omtale det sydlige Kattegats store Slikparti. Som man fra Uybdebeskrivelsen vil erindre, delte 20 Favnekurven sig øst for Anholt og sendte en Gren ned syd for denne 0 og en anden ned øst for store Middelgrund, begge endende blindt; netop her i dette store kløftede Farvand, der gaar jævnt over i mindre Dybder, har Slikken kunnet aflejre sig; den begynder ud for Morup Banke, hvorfra en Gren strækker sig over mod Anholt og gaar langs Sydsiden af Øen, her udvider den sig betydelig og taber sig endelig jævnt i det sydlige Kattegats store blandede Parti; en anden Gren gaar øst om Store Middelgrund, tæt forbi Hallands V aderø til Kulien, og standses først af Grundene nord for Gilleleje, men gaar jævnt over i saavel det nordlige Øresunds som det sydlige Kattegats sandblandede Lerpartier. Vil man i Almindelighed angive, paa hvilke Dybder den rene Slik findes i Kattegat, da kan man sige, at den aldrig findes paa lavere Vand end 14—15 Favne, men ofte paa Steder, hvis Dybder ere større, og altid, hvor Dybden er over 40 Favne. Jeg skal her erindre om, at dette kun gjælder for Kattegats Vedkommende; i større Have kan den rene Sandbund ofte gaa ned paa langt over 100 tavnes Dybde, og Slikkeri kommer først længere ude; allerede i Skagerak ere Grænserne noget ander- ledes, jeg har som nævnt paa ca. 70 Favne nord for Skagen fundet meget Sand i Slikken, uagtet man her skulle vente den ganske ren. Hvad nu den blandede Bund angaar med alle dens Overgange fra sandblandet Slik til slikblandet Sand, da træffes den altid som et bredere eller smallere Bælte ovenover Randen af de før be- skrevne Slikpartier og indtager kun i det sydlige Kattegat en mere betydelig Del af Farvandet, idet næsten hele Arealet mellem Anholt, Gilleleje, Sjællands Odde og Hjælm, med Undtagelse af Grundene, har denne Bundart. I det østlige Kattegat danner den blandede Bund derimod kun smalle Bræmmer, der dog udvide sig noget ved Lille Middelgrund, Fladen og de nordostlige Læsøgrunde. I det nordlige Kattegat indtages hele Læse-Rendes dybeste Partier af den blandede Bund, og i Aalbækbugten breder den sig lige fra Skagen og ud omkring Herthas Flak. : Det er klart, at denne Bundarts Grænse nedad falder sammen med Slikkens Grænse opad; og det maa derfor siges: Den blandede Bund findes (undtagen i Skagerak) aldrig paa større Dybder end 40 Favne og endda meget sjælden saa dybt; ofte findes den paa lægere Vand end 14—-15 Favne; dens Grænse opad kan i Almindelighed sættes til ca. 10 Favne, Undtagelser findes kun enkelte Steder i det østlige Kattegat, hvor Sandet gaar noget længere ud, og paa det store Aalborgplateau, hvor man paa Kortet vil se, at der langs med Kysten fra Djursland til Limfjorden er antydet et Parti med blandet Bund, ligeledes er der et mindre Parti indenfor Rimmen og et indenfor Laaen syd for Læsø; disse to sidste Steder ere endog kun 2—3 Favne dybe og det første 6 til 7; paa alle tre Steder er Havbunden imidlertid bevoxet med en meget frodig Zosteravegetation (Bændeltang, Græstang) og det »blandede« i Bundmaterialet hidrører udelukkende fra Affaldet af denne, saa det er af en noget anden Beskaffenhed end ellers i Kattegat og nærmer sig derimod mere den »bløde Bund« i vore mindre Fjorde; hvorfor Bændel- tangen netop holder sig til disse Steder i Kattegat, vil blive omtalt i et senere Afsnit. Med disse Undtagelser kan man altsaa sige, at det slikblandede Sands Grænse opad mod Vand- spejlet ligger ved ca. 10 Favne og deraf følger, at det rene Sand findes paa alle Landgrunde ud til