Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen
Forfatter: C. F. Drechsel
År: 1890
Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 639.2 Dre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
109
denne Dybde og paa alle landløse Grunde, der ere lægere end 10 Favne; jeg skal af disse nævne
Herthas Flak, Bøchers Banke, Kummelbanke, Groves Flak, Fladen, Lille og Store Middelgrund, Hessel-
øens Grunde med Lysegrunden, Lille Lysegrund, Briseis, Hastens Grund og Schultz Grund; hele det store
Aalborgplateau bestaar endelig med de nævnte Undtagelser af Sandbund. —
Om Bundarten i vore mindre Farvande skal jeg henvise til de detaillerede Beskrivelser
i den danske Lods og til Søkortene samt til afdøde Cand. mag. Winthers Afhandlinger i »Nordisk Tids-
skrift for Fiskeri« og Cand.mag. CoLLINS Arbejde: »Om Limfjordens tidligere og nuværende marine Fauna.«
1884. — Selv har jeg i disse Farvande ikke foretaget saa systematiske Undersøgelser som i det egentlige
Kattegat og skal derfor holde mig til mere almindelige Betragtninger. — Ren Slikbund findes kun i
Kattegat; derimod gaar den blandede Bund, der ofte kun er lidet sandblandet, ned forbi Hellebæk og ind i
Øresund til Hveen; den findes i de dybe Partier omkring Samsø samt flere Steder i Store Bælt, endvidere
nord for Fyn og i den sydlige Del af Lille Bælt samt syd for Laaland; længere østpaa i Østersøen afløses
den af en anden Bundart, der vel indeholder meget grove og meget fine Partikler, men er af en hel
anden Karakter end den blandede Bund i Kattegat; thi Bunden her er sort, ildelugtende og kalkfattig og
nærmer sig mere til den saakaldte bløde Bund i vore Fjorde og snævre Sunde. I disse træffer man ikke
Kattegats blandede Lerbund, men ude paa de dybeste Steder, der dog i Reglen ere under 10 Favne, træffes
den døde, raadnende Bændeltang; længer inde mod Landgrunden voxer Bændeltangen og andre Planter,
og længst inde findes et mer eller mindre rent Sandparti, der ofte kan være særdeles bredt og ved Ebbetid
kan ligge aldeles tørt. — I de snevre Sunde, hvor der løber stærk Strøm, kan, som ovenfor omtalt, den
»haarde« Bund naa ned paa betydelige Dybder, og af denne Grund kan den blandede Bund ganske mangle.