Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

Plantevæxten Den almindeligste og mest udbredte Plante og tillige den, der for Dyrelivet aabenbart spiller den største Rolle i vore Farvande, er den saakaldte Bændeltang, ogsaa kaldet Baandtang eller Græs- tang {Zosterdy^ vi have ikke en Fjord eller et snævrere Vand, uden at den breder sig langs dettes Kyst paa større eller mindre Strækninger; i de sydsjællandske Fjorde, f. Ex. Præstøfjord, fortrænges den dog paa mange Steder af Alger {Characeer}. Den danner paa Dybder fra ca. 1—ca. 5 Favne store bølgende Enge, ofte med favnehøjt »Græs« og huser her en egen Dyreverden bestaaende af Fiske saasom Aal, Kutlinger, Hundestejler, Aalekvabber, Naalefisk (Tangnaale, Vejrfisk) mindre Torsk o. s. v. samt en Mængde lavere Dyr, baade Rejer, Tanglopper, Snegle, Muslinger, Orme, Søstjerner, Søpindsvin o. s. v.; udenfor dette Bælte findes et andet, hvor Bunden dannes af Tangens og Dyrenes døde og raadnende Smaapartikler, og endelig findes ind mod Land et tredie, hvor Plantevæxten kan være dels Blæretang og andre Alger eller Ruppia og Zanichellia, dels ofte ganske kan mangle; er Bunden indenfor Bændeltangen Stenbund, mangler Plantevæxten aldrig ganske; thi paa Stenene sidde mange Alger fasthæftede. — Saaledes ere nu Forholdene i de mere lukkede Vande, hvor der hverken er for stærk Bølgegang eller for stærk Strøm, begge Dele kan bringe de ovennævnte Planter til at forsvinde, men er Bunden paa saadanne Steder Stenbund, kommer der andre i Stedet, nemlig de saa velbekjendte store brune Blade {Laminarier\ Klørtang eller Bladtang; disse kunne, fasthæftede paa en Sten, taale selv den stærkeste Strøm og et betydeligt Bølge- slag, hvilket kan ses paa mange af vore Havnemoler; derimod kunne de, hvis Stenen, de som smaa have valgt at sætte sig paa, ikke er tung nok, drage denne af Sted med sig og saaledes flytte til et mere roligt Sted. — I et saa stort Parvand som Kattegat er Bændeltangen nødt til at opsøge de roligere Steder, og, da den aldrig voxer hverken paa blandet eller paa ren Sandbund, kan den ikke søge Ro i Dybet men maa opsøge Steder ved Kysterne, hvor Bølgeslaget brydes af udenfor liggende Grunde; saa- danne Steder findes indenfor Hirtsholmene, sycl for Læsø, indenfor Rimmen og langs ned med Kysten fra Hals til Tangen, altsaa netop paa de ovenfor omtalte »uægte« Slikpartier paa Aalborgplateauet. Kun paa de her nævnte Steder danner Bændeltangen i Kattegat store Enge, saaledes som i Fjordene, med de dertil hørende Dyr, men iøvrigt findes sparsom Tangvegetation næsten overalt, hvor der i Kattegat er Sandbund, og Kysten ikke er altfor aaben som f. Ex. ved Skagen. Den døde Tang driver derimod langt omkring i Farvandet, og man kan finde Smaastykker af den næsten overalt, dog ikke saadanne stinkende Masser som i Fjordene undtagen paa de før omtalte Steder paa Aalborgplateauet. Som berørt holder Bændeltangen sig altid til den rene Sandbund, og den findes derfor som Regel aldrig paa dybere Vand end ca. 10Favne, men gaar ofte ind paa indtil ca. 1 Favn. Den øvrige Plantevæxt i Kattegat er ikke saa bunden i Valget af Opholdssted, thi man kan træffe Alger baade paa Sandbund og blandet Bund og