Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen
Forfatter: C. F. Drechsel
År: 1890
Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 639.2 Dre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
paa Dybder fra 1 til. ca 20 Favne, dog er det næppe de samme Arter. De før omtalte Laminarier har
jeg hyppigst truffet i det sydvestlige Kattegat paa blandet Bund og over 10 Favne Vand; de findes dog
ogsaa spredt op gjennem det østlige Kattegat og paa de nordlige Læsøgrunde, men paa Aalborgbugten
og i Aalbækbugten ere de sjældne. Paa den rene Slikbund har jeg derimod aldrig truffet andre Planter
end saadanne, der sagtens ere førte derhen med Strømmen, og deraf følger, at der i Kattegat findes store
Partier, der næsten ere blottede for Plantevæxt, nemlig de rene Slikpartier og som Regel ogsaa de stærkt
lerblandede Sandpartier, samt endelig den dybeste Del af Aalborgbugten mellem Anholt og Djursland. Der
træffes ikke desto mindre paa disse Steder mange planteædende Dyr, men de leve af Planternes bortdøde
af Strømmen bortførte Smaapartikler, hvilke paa denne Maade komme til at spille en betydelig Rolle
for Dyrelivet.
Jeg skal sluttelig omtale, at der paa vore Søkort i Kattegat flere Steder findes angiyet en
Biindart, der kaldes »Koral«, og Fiskerne bruge ogsaa ofte denne Betegnelse; dermed menes ikke Koraldyr,
men alle kalkholdige Organismer ere indbefattede derunder; nogle af dem ere smaa, lyserøde, forgrenede
Planter (Alger), der ere aldeles stive og haarde af Kalk og sidde fast paa Stene eller Skaller; de kjendes
let fra Koraldyr ved, at der slet ingen Huller er i dem paa de Steder, hvor Dyrene skulle have været;
en anden Fremtoning, der tilhorer Skelettet af nogle smaa Kolonidyr {Bryozoa, Mosdyr), drages ogsaa med
ind under dette Begreb, men de stærkt kalkholdige ere dog temmelig sjældne i Kattegat; derimod findes
ofte i hele Klumper fasthæftet til Stene eller Skaller nogle trekantede, indtil 2“ lange, hvide eller lyserøde
Rør, og indeni hvert sidder en Orm med røde eller blaa Føletraade ved Forenden og et Laag, der kan
lukke Røret {Serpula, Rørorm); de ere maaske, naar alt kommer til alt, det hyppigste »Koral« i Kattegat;
thi de findes mange Steder og kunne ofte, hvor de ere tilstede i Mængde, ødelægge Fiskernes Garn.
En anden ganske ejendommelig Slags Koral findes paa Østersbanken ved Aalbæk og bestaar af nogle
store, solide, uregelmæssig forgrenede Kalkmasser, men de have intet med levende Dyr og Planter at
gjøre. Ægte, levende, med stærkt Kalkskelet forsynede Koraldyr findes slet ikke i Kattegat; enkelte
dede, hidrørende fra Udvaskninger af Kridtformationens Lag har jeg derimod en sjelden Gang faaet i
Skraben.