Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

Enhver, der har set, hvad en Skrabe kan bringe med op fra Havbunden, vil let kunne begribe, at det her vilde være ganske unyttigt at forsøge en detailleret Fremstilling af Dyrelivet i vore Farvande; thi hvem kjender Navnene paa den Mængde af Snegle, Muslinger, Orme, Goplepolyper, Pighude o. s. v der findes dér, undtagen netop Zoologen; Fiskerne kjende vel en Del deraf, men de Navne, de bruge, gjælde sjælden for hele Landets Befolkning og ombyttes ofte, saa endog blot at forsøge at skrive for dem, vilde føre til en Række af Misforstaaelser. Jeg kan kun her fortælle, at overalt paa Bunden af vore Have vrimler der af Dyr; der er ikke et Sted, hvor Skraben har været nede og skrabet godt, uden at der dér har været Dyr, som oftest i stort Antal; kun lave Grunde og aabne Havkyster kunne være næsten golde, her er Bølgens Magt for uimodstaaelig. Men, som Fiskerne ogsaa meget vel vide, det er ikke de samme Dyr, der leve paa Dybet og paa det lave Vand; selv om Bunden begge Steder er af samme Beskaffenhed, er der dog en betydelig Forskjel paa de Dyrearter, der leve det ene Sted, og de, der leve det andet; det er Dybden og de dermed felgende Forhold, der gjør sig gjældende; er tillige Bundarten i Dybet en anden end den ved Bredden, bliver begge Steders Dyrebestand endnu mere uensartet. Undersøger man f. Ex. Dyreverdenen et Sted ved vore Kyster paa 2 Favne Vand, da ligner den meget mere den, der findes under lignende Forhold ved Frankrigs eller Spaniens Kyster, end den Fauna, der paa samme Sted ved vor Kyst lever paa 15 t avne. Dette er Hovedreglen for Fordelingen af Dyrene i vore Vande, og man vil indse, at ligesom man paa et Søkort kan trække en 10 Favnekurve og en 15 Favnekurve, kan man, naar man har skrabet tilstrækkelig ofte, trække en Kurve for en bestemt Dyrearts Udbredning, og disse Kurver ville ofte svare nøje til Dybderne. At Fiskerne mange Steder have været klar paa saadanne Forhold er sikkert, de have saaledes fortalt mig, at naar de i Læsø-Rende satte deres Rødspættegarn paa 18 Favne Vand eller mere, fik de altid Pennatula pkosphorea med op i massevis; de sagde, at de saa vare paa »Granskoven«; de smukke, forgrenede Kolonidyr fandtes der i saadanne Mængder, at det hos dem havde fremkaldt Forestillingen om en hel Skov paa Bunden, og de kjendte nøje denne Skovs Grænser. Det er imidlertid ikke alene Dybde og Bundart, der have Indflydelse paa Dyrelivet, ogsaa Vandet med dets skiftende Temperatur og Saltholdighed har meget at sige; man ser derfor overalt, hvor der lober en passende Strøm i en passende Dybde, og de andre Faktorer iøvrigt ere heldige, at dér naar Dyrelivet sit Toppunkt. Saadanne Steder træffes hyppig paa stejle Skraaninger, hvor Grundene falde brat af mod det omgivende Dyb, f. Ex. ved Fladen og Groves Flak i det østlige Kattegat; her findes baade mange Individer og mange Arter, som jeg ellers ikke har set i Kattegat. Paa saadanne Steder er det, der kan ventes større Mængder af»madnyttige« Fiske, og nogle Forseg med Bakkefiskeri, som jeg i August 1887 ledede om Bord paa Kanonbaaden »Hauch«, have da ogsaa vist, at der netop paa det nævnte