Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

113 Sted og flere andre Steder i det østlige Kattegat samt syd for Anholt fandtes en efter Aarstiden betydelig Mængde Torsk paa ca. 10—18 Pd. Stykket, endvidere Graasej, Lange og Kuller foruden en Mængde Rokker, Hajer og andre Fiske; det skulde derfor undre mig, om der ikke paa disse Steder til visse Aarstider kunde drives et indbringende Torskefiskeri; Agn er let at forskaffe, naar de fra Hellebæk saa bekjendte Benneskuger anvendes, thi næsten overalt i Kattegat paa over 10 Favne Vand vrimler der af den til Agn saa meget brugte Kong; desuden vil som Regel Fisk kunne holdes frisk til dette Brug. Vore Farvande ere jo kun at opfatte som en Gren af den store Nordsø, og de ere saa smaa i Udstrækning, at det er let at indse, at de Dyrearter, der leve hos os, ogsaa som Regel findes paa Eng- lands eller Norges Kyster; en anden ling er det, om de allerede nu ere fundne af de engelske og norske Zoologer. Dette har vist sig ikke altid at være Tilfældet, og der er ved disse Undersøgelser erhvervet flere Arter der for Videnskaben ere ganske ukjendte. — Det viser signu, at vore Haves Dyreliv er sammensat af to Grupper af Arter, nemlig en Gruppe, den nordlige, der hører hjemme paa nordligere Bredegrader og nord fra netop naar ned til eller lidt forbi Danmark, og en anden Gruppe, den sydlige, der hører hjemme syd paa, og mod Nord standser i vor Nærhed; det synes som om denne sidste Gruppe i Kattegat er mere dominerende end i Østersøen. Dette er sikkert ingen Tilfældighed, men hænger blandt andet sammen med den strænge Vinterkulde paa det sidste Sted; kommer man langt ind i Østersøen, finder man her, hvor Vandet jo næsten er fersk, flere store krebsagtige Dyr (Idothea entomorif der slet ikke leve i Kattegat, Nordsøen eller langs Norges Vestkyst, men derimod højt oppe mod Nord langt Sibiriens Nordkyst. Der findes saaledes enkelte Saltvandsdyr i Østersøen, som ikke leve i Kattegat, men det er rene Undtagelser, det maa tværtimod siges at være en almindelig Regel, at jo længere man fra Skagen gaar ned gjennem vore Farvande, desto færre Dyrearter lever der, og aller fattigst er Østersøen; det forhindrer jo ikke, at af de faa Arter kan der findes et betydeligt Individantal; men til Kattegats rige Mangfoldighed har Østersøen intet Sidestykke. — Jeg har hidtil talt, som om der kun fandtes Dyr paa Bunden af Havet; thi det er jo dem, man oftest tænker paa, naar Talen er om Havets Dyreliv; saaledes forholder det sig imidlertid ikke; alene den Omstændighed, at mange Fiske kunne leve i Havet uden at tage deres Føde ved Bunden, tyder jo paa, at der ogsaa maa være Næring i selve Vandet, og det er der ogsaa, undertiden i stor Mængde. — Slæber man efter et Skib, medens det sejler ganske langsomt, en tæt Pose, vil der i den kunne opsamles noget af denne Næring, og skylles Posens Indhold forsigtig af i et Glas Vand, vil man der med Lupe kunne se, hvad denne Næring bestaar af. Oftest, men det skifter efter Aarstiderne, vil man da se en Vrimmel af smaa svømmende Dyr, saakaldte Smaakrebs (Sildens Yndlingsføde, Sildeaat), samt svømmende Snegle- og Muslingeunger og mange andre Dyr, men ofte bliver Vandet ganske plumret af smaa, fine, for det blotte øje usynlige Planter, hvilke jeg navnlig har sét i Kattegat om Foraaret, hvor hele Vandmassen fra Sjæl- land til Skagen var opfyldt med dem; ogsaa i Østersøen findes noget lignende, men det optræder, saa vidt vides, der hyppigst om Efteraaret, og det er ikke de samme Plantearter. Naar man nu husker paa, at de smaa Dyr ofte findes millionvis sammen og opfylde hele Van- dets Masse, saa forstaar man, at ogsaa de kunne have Betydning for selv saa store Dyr som Fiskene. Som bekjendt ynder Silden meget de omtalte smaa Krebsdyr, og har sin Mund indeni indrettet som en Sigte, saa at den let kan fange dem i Mængde; jeg har saaledes paa Bornholm seet Mængder af Sild fyldte med disse smaa Dyr, der, naar man sér dem i Sildens Mave, ligne en rødagtig Grød; og jeg fik det Indtryk, at de paa dette Sted udgjorde dens Hovednæring; dette stemmer meget godt med, at Hav- bunden i Østersøen er saa fattig i Sammenligning med Kattegat, at Fiskene derfor maa holde sig til Næringen i Vandet selv. Men ikke nok med, at Silden underholdtes af disse Dyr, næsten alle Laxene, der fangedes, havde slugt Sild og det i Mængde, saa hele det rige Laxefiskeri paa Bornholm maa egentlig siges alene at afhænge af de i Vandet levende smaa Væsener. — Dette er kun et Exempel paa, hvilken Rolle de smaa næsten usynlige Dyr spille; der kunde nævnes mange, og jeg skal senere komme tilbage til denne Sag, — foreløbig maa det være nok til at vise, at der overalt i Havene findes levende Væsener, af hvilke Fiskene ere afhængige, saa der er intet Haab om at finde ud af disses Vandringer osf Livs- 15