Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

Forfatter: C. F. Drechsel

År: 1890

Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 639.2 Dre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 267 Forrige Næste
Fiskenes Forplantning. IJlandt de i vore Have almindeligst forekommende Fiske, findes der kun to Arter, der føde levende Unger, nemlig Spirhajen (Haaen, Pighaaen) og Aalekvabben, og deres Livsvilkaar ere saa godt kjendte, at jeg ikke nærmere skal dvæle ved dem. Derimod vil man maaske indvende, at Aalen jo niaciske føder levende Unger, men jeg skal dertil bemærke, at den megen Talen om Aalens Føden levende Unger fra først af beror paa en ren Misforstaaelse, idet man har antaget de smaa Orme, der findes i den, som i de fleste andre Fisk, for dens Unger, hvad naturligvis er aldeles fejlagtig; vel har man endnu aldrig set Aal med moden Rogn eller Mælk, men ingen kyndig tvivler om, at den har saadan til visse Tider, hos os i Vintermaanederne sandsynligvis paa meget dybt Vand og kun i Havet. — Næsten alle vore Fiske lægge s aale de s Æg omend af meget forskj ellig Beskaffenhed; Slimaalen, den bekjendte aaledannede, ormelignende Fisk, der borer sig ind i døde Fisk og kjendes af enhver Bakkefisker i Kattegat, lægger store, ovale Æg, som den hæfter til Havbunden; Rokkerne (Skaderne) lægge store med Hornkapsler og 4 lange Traade forsynede Æg paa Bunden, men da Æggene ere saa store, lægge de kun faa; alle vore øvrige Fiske lægge derimod smaa Æg, men oftest i tusindevis. Det var indtil for faa Aar siden en udbredt Tro saavel blandt Fiskerne som blandt Videnskabs- mænd, at Fiskene i Almindelighed lægge deres Æg paa Bunden, men senere Undeisøgelser have vist, at denne Tro langfra stemmer med Virkeligheden. Vel lægge Ferskvandsfiskene som Kegel deres Æg paa Bunden eller mellem Vandplanterne, men blandt vore Havfiske kan man med Undtagelse af de for nævnte, der lægge store Æg, kun nævne Sild, Stenbider (Kvabso), Havkat (Annarrhtchas), (Liparis), nogle Ulkearter, Kutlinger (Smerfisk), Hornfisk, Hundestejler og Tangspræller, der gjore det samme, næsten alle de øvrige lægge Æg, der flyde i Vandet, oftest nær dettes Overflade. Der er dog en Maade endnu at lægge Æg paa, der ikke bør lades uberørt, men som i vore Farvande træffes hos Naalefiskene (Tangnaalene, Vejr fiskene); hos disse lægges Æggene paa Bugen eller Halen af Hannerne, der gaa omkring med dem, til de ere udrugede; blandt Fiskene i de tropiske Vande findes endnu mere forunderlige Opfostringsforhold; hos visse syd- amerikanske Fiskearter bære Hannerne saaledes Æggene i Munden, indtil de ere udklækkede. De Heste af vore økonomisk vigtige Fiskearter, i Grunden dem alle undtagen Hornfisken og Silden samt maaske Aalen, lægge altsaa Æg, der flyde om i Vandet, og man kan let overbevise sig om at dette er rigtigt, ved paa de rette Aarstider at trække en tæt Pose gjennem Vandet og se, hvad der bliver tilbage i dens Bund, naar den tages op; man vil der se en Mængde smaa glasklare, kuglerunde Legemer, nemlig Fiskeæggene; de ere altid ganske smaa; Rødspættens, der dog ere nogle af de største, ere kun 15*