Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

116 ca. 2 mm. i Gjennemsnit, dog kan man ved Hjælp af Forstørrelsesglas adskille de forskjellige Arters Æg. Slet- og Pighvarieines f. Ex. indeholde en stor rød Oliekugle, Tungernes en Mængde gule og Rød- spættens slet ingen; derimod er det ikke altid let at faa at vide, hvilken Fiskeart de fangede Æg tilhøre; det kan kun oplyses ved at sammenligne dem med alle de modne Fiskes Rogn, man kan faa fat paa, lige til man er saa heldig at træffe den rette. — Men hvordan blive nu Fiskenes Æg befrugtede? At de Fiske, der føde levende Unger, faa deres Æg befrugtede før Ungerne fødes og ved en egentlig Parringsakt, kan enhver indse, men naar der, som hos de fleste Fiske, ingen Parring finder Sted, saa kunde det synes vanskeligere at forstaa Befrugtningen. — Som bekjendt have Hanfiskene Mælk og Hunfiskene Rogn; Mælken bestaar af en stor Mængde utrolig smaa Legemer, Sædfim, hvoraf et er til- strækkeligt til at befrugte et Æg; da man nu véd, at de Fiske, der lægge Æg, som flyde i Vandet, tillige ere selskabelige Fiske og særlig i Parringstiden leve sammen i store Skarer, saa indses det, at Hunnerne, ved at udgyde deres Rogn, næsten kunne opfylde Vandmassen dermed; naar nu Hannernes Mælk for- deles samtidig i den samme Vandmasse, vil let hvert Æg komme i Berøring med et af dennes smaa Partikler, og en Befrugtning saaledes finde Sted; paa denne Maade bliver der stor Sandsynlighed for, at de aller fleste af Æggene kunne blive befrugtede; de, der ikke blive det, gaa til Grunde og synke til Bunds, men af de befrugtede udklækkes der efter kortere eller længere Tids Forløb Unger, der naturligvis ere meget smaa; men lad os tage et bestemt Exempel: Rødspætten; dens Rogn og Mælk begynder allerede om Efteraaret at blive stor, men først om Vinteren og Foraaret er den moden til Gydning; jeg har i Kattegat fundet dens i Vandet flydende og befrugtede Æg i Marts Maaned; at de virkelig vare befrugtede kunde ses deraf, at nogle af dem ved at hensættes i et Glas med Søvand udviklede smaa Unger, der efter nogle Dages Forløb kom ud af Æggeskallen og svømmede rask omkring; de vare nærmest af samme Form som en Aalekvabbe men næppe J/4 Tomme lange, havde en spids Hale og to store Øjne, ét paa hver Side af Hovedet; iøvrigt vare de ganske glasklare og lignede saaledes aldeles ikke en voxen Rødspætte; da de intet fik at spise, døde de snart uden at være voxede kjendelig; i de følgende Dage fandt jeg ved at slæbe med tætte Poser i Vandet af og til smaa fritlevende Fiskeunger, der ganske lignede de udklækkede og altsaa vare Rødspætteunger, og efter længere Tids Forløb fandt jeg, stadig i Havets Overflade, de ældre Unger; disse havde mere Form som en voxen Flynder, men vare stadig glasklare, og det venstre eje havde flyttet sig lidt op mod Panden, saa at det ikke længer sad lige over for det højre; Ungerne vare endnu ikke en Tomme lange, svemmede paa Hejkant nær Havets Overflade og nærede sig af de der levende smaa Dyr, endnu senere hen paa Aaret traf jeg Redspættens Unger ved Kattegattets flade Kyster, hvor de levede paa lignende Maade som de voxne Rødspætter men nærmere ved Land; de havde nu i det væsentlige samme Udseende som disse, vare mer ktfarvede paa den hejre Side men lyse paa den venstre og begge Hjnene sad nu paa hejre Side; dette Stadium af Rødspættens og andre Flyndres navnlig Skrubbens Unger, hvor de ere henimod P/2 Tomme lange, har man længe kjendt, derimod ikke de tidligere; det har ogsaa længe været bekjendt, at efterhaanden som Ungerne fra nu af voxe, gaa de længere og længere ud paa Dybet. Som det gaar Rødspætten, gaar det ogsaa Skrubben og maaske Slethvarren, men hvor vore andre Flyndrearters ganske smaa Unger leve, derom vides for Tiden intet sikkert. Af det ovenstaaencle ser man, at Rødspætterne, medens de udvikle sig fra Ægget og til voxne Piske foretage en Række Vandringer, nemlig fra det aabne Havs Overflade til Kysterne og derfra ud paa Bunden af det dybere Vand; men som voxne vandre Rødspætterne som bekjendt ogsaa, enten for at søge Føde eller for at lege eller vel egentlig af begge Aarsager; disse Vandringer ere knyttede til bestemte Aarstider og ere afpassede efter de forskjellige Steder, hvor Fisken opholder sig, saa det er ikke let i Almindelighed at angive bestemte Maal for dem, dog saameget er sikkert, at om Vinteren opsøge Fiskerne i Kattegat Rødspætten paa dybere Vand (ca. 10—15 Favne) end om Sommeren, hvor den oftest tages paa 3-4 Fv. For nærmere at faa disse Vandringer oplyste, har jeg fastbundet