Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

H u nd estej lerne. (Gasterosteus fiungitius L. og aculeatus L.) Dansk: Hundestejl. Svensk: Spigg, Småspigg, Storspigg. Tysk: Stichling. Længde: fra 1 Engelsk: Stickleback. Fransk: L’épinoche, l’épinochette. Hollandsk: De stekalbaars. til ca. 4 Tommer. Disse smaa velbekjendte Fiske, der let kjendes paa deres Bugfinner, idet disse kun bestaa hver af én spids Pig, have foran den bageste Rygfinne en Række af 3 eller flere Pigge. Der findes hos os to Arter, nemlig den lille Hundestejl med 7—12 og den store Hundestejl med 3 Pigge foran den bageste Rygfinne. Begge Arter findes saavel i fersk som i brak Vand, den store tillige i salt Vand, den optræder undertiden her i store Mængder f. Ex. i Vandene syd for Sjælland, hvor den ofte er Fiskerne en Plage, da den ligefrem kan fylde deres Redskaber og ikke kan anvendes til andet end Trankogning, Gødning og S vineføde. Begge Arter bygge, idetmindste i fersk Vand, Rede for Æggene, og Hannerne vogte disse. I Legetiden, der falder om Vaaren og Forsommeren, ere Hannerne udstyrede med smukke blaa og røde Farver. T angs narren. (Spinachia vulgaris Flem.) Dansk: Vejrfisk, Vejrprofet. Svensk: Tångsnipa, Tångspigg. Tysk: Der Seestickling. Engelsk: Bismore, Fifteen, spined stikleback. Fransk: L’épinoche de mer. Hollandsk: De Zee stekalbaars. Længde: c2l. 5—8 Tommer. Denne Fisk er nær beslægtet med Hundestejlerne, men kjendes fra dem paa sit lange, spidse Hoved og sin større Længde. Hannerne bygge en Rede i Tangen og vogte Æggene. Reden ses ofte i Blæretangens Buske f. Ex. ved vore Havnemoler. Den leger i Forsommeren. Den er almindelig i Tangen ved alle vore Kyster. Økonomisk Betydning har denne Fisk vistnok slet ikke. 16*