Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen
Forfatter: C. F. Drechsel
År: 1890
Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 639.2 Dre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
127
Foruden ved sin plumpe Form og sit grimme Udseende er denne Fisk let kjendelig ved den
Sugeskive, den har under Bugen og hvormed den kan suge sig fast til Stene og lignende Gjenstande. —
I Parringstiden om Foraaret ere Hannerne livlig rødfarvede paa Siderne og Bugen, Hunnerne derimod ere
altid graablaa. Den fanges om Foraaret meget hyppig i Kattegat og i andre af vore Farvande. Hannernes
Kjød anses for mest velsmagende. — De temmelig store Æg afsættes paa Havbunden.
Havtasken.
(Lophius piscatorius").
Dansk: Havso, Havskrue.
Svensk: Merulk.
Tysk: Seeteufel.
Engelsk: Angler, frog-fish, sea-devil.
Fransk: Le Boudroye commune.
Hollandsk: De Zee-duivel.
Længde: P/2 til ca. 4x/2 Fod.
Denne modbydelige Fisk, der saa let kjendes ved sit overordentlig store Hoved og Gab og sin
i Forhold hertil lille Hale, ses ret ofte i Kattegat. De smaa Individer ere de hyppigste; de store, ca. 4
Fod, temmelig sjældne. Den beskyldes for at lokke andre Fiske hen i Nærheden af sig, naar den ligger
skjult i Sandet, ved at bevæge de ejendommelige Traade, den har paa Hovedet, og da at sluge dem, naar
de ere nær nok. løvrigt synes den tilbøjelig til at sluge alt muligt, og man har f. Ex. fundet Ænder i
dens Mave, som den maaske har taget, naar de ere dykkede ned til Bunden. Den spises, saa vidt vides,
ikke hos os, og er ogsaa for lidet hyppig til at have Betydning som Næringsmiddel.
Havkatten,
(Anarrhichas lupus. L.)
Dansk: Søulv, Stenulv, Havulv.
Svensk: Hafkatt.
Tysk: Seewolf.
Engelsk: Sea-wolf, cat-fish.
Fransk: L’anarhique loup.
Hollandsk: Zee-wolf.
Længde: ca. 2—4 Fod.
Denne anselige Fisk kjendes let paa sine store og stærke Tænder, de forreste ere spidse, de
længere inde i Munden derimod afrundede; de knuse med Lethed vore stærkeste Snegles Skaller med
dem. Den er enten graa eller lysebrun med røde Tværstriber. — Den fanges ofte i Kattegat, i enkelte
Aar endog i betydelig Mængde, men dens Kjød er næppe velsmagende nok til at gjore den til en
Handelsvare. — Den skal lege i Forsommeren og afsætte sine Æg paa Havplanterne.