Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

130 Denne lille Fisk hører ligesom de to foregaaende til Læbefiskene, den er temmelig almindelig hos os, navnlig ses den hyppig i Havnene ved Kattegat, og kjendes let paa de to iøjnefaldende sorte Pletter den har, den ene forrest i Rygfinnen, den anden paa Ryggen lige foran Halefinnens Rod. Den er uden al økonomisk Betydning. Foruden de her nævnte tre Læbefiske lever der endnu enkelte sjældne Former i vore Have, der ere udmærkede ved deres særdeles smukke Farver. — Alle Læbefiskene kunne spises. Torsket iske. Fiske uden stive stikkende Straaler i deres Finner. De have oftest almindelig Fiskeform, men nogle ere meget langstrakte. Alle have de glatte Skæl, og Bugfinnerne, der ere smaa, sidde foran og underneden Brystfinnerne. d) Torskefiske med 3 Rygfinner og 2 Gatfinner. Torsken. [G adus callarias L.) Dansk: Torsken, Kabllau (de store). Svensk: Torsken. Tysk: Dorscli eller Kabeljau. Engelsk: Cod. Fransk: Le gade morue. Hollandsk: De Kabeljaauv. Længde: oftest mellem 1 og 3 Fod, men kan blive meget større. Denne velbekjendte Fisk har altid en blød Skægtraad under Hagen; Overkjæben er længere end Underkjæben, men dens Farve kan variere fra graaagtig til teglstensred og synes at rette sig saavel efter Fiskens Alder som Opholdssted. — Den bliver i vore mindre Farvande ikke nær saa stor som i Kattegat og Vesterhavet. Den er en af vore værdifuldeste Fiske og udføres i Mængde. — Den leger om Vinteren og Vaaren og dens Æg udvikles i Havets Overflade. Som ganske smaa Unger lever den skjult under de talrige i vore Vande omkringdrivende Vandmænd eller Brændevabler. Kulleren. Dansk: Kuller. Svensk: Kolja. Tysk: Schellfisch. Engelsk: Haddock. Fransk: Le gode égrefin. Hollandsk: De Schelvisch. Længde: ca. 1—2 Fod, men kan blive meget større.