Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

131 Kjendes let fra den almindelige Torsk ved sine lysere Farver, der paa Ryggen og det øverste af Siderne oftest spille i det rødviolette; ved Sidelinien ovenover Brystfinnerne findes altid en mørkfarvet Plet. Den har ligesom den almingelige Torsk altid en Skægtraad ander Hagen, og Overkjæben er længere end Underkjæben. Munden er meget mindre end Torskens, og Fisken er da heller ikke nær saa graadig; den lever som Regel paa dybere Vand og temmelig blød Bund. — Den er ikke nær saa sejglivet som Torsken og kan derfor ikke holde sig ret længe i Kvase. Den udføres i Mængde, men her hjemme er den ikke nogen særlig skattet Fisk. — Legetid og Legemaade omtrent som Torsken. Hvillingen. Dansk: Hvilling, Hvidling. Svensk: Hvitling. Tysk: Wittling. Engelsk: Whiting. Fransk: Le merian commun. Hollandsk: De Wijting. Længde: Som Regel ca. en Fod eller derunder. Ligner Torsken en Del, men mangler som Regel Skægtraad. desuden ligger Gattet omtrent under Midten af forreste Rygfinne, hos Torsken ligger det derimod længere tilbage; ofte findes en sort Plet ved Roden af Brystfinnerne. Findes, om end ikke i særlig Mængde, ved de fleste af vore Kyster, men er ikke videre søgt som Næringsmiddel. — Legetid og Legemaade omtrent som Torsken. Foruden de her nævnte tre Torskearter findes navnlig i de dybere Dele af Kattegat to sjældnere Arter, der ogsaa have 3 Rygfinner og 2 Gatfinner, og hvis Overkjæbe er længere end Underkjæben, det er Gadus minutus Müll, og Gadus luscus L.\ de kunne kjendes paa deres store øjne, idet disses Brede er ligesaa stor eller større end Afstanden fra øjets Forrand og til Snudespidsen. Dansk: Lubbe, Blikke, Sej, Løje. Svensk: Lyra, Lyrtorsk, Blanksej. Tysk: Pollack, gelbes Kohlmaul. Engelsk: Pollack, Whiting-pollack. Fransk: Le merian jaune ou lieu. Hollandsk: De pollak. Længde: fra ca. 1—4 Fod. Lubben. {Gadus pollachius'). Lubben har ligesom den følgende Art en Underkjæbe, der er noget længere end Overkjæben; den kjendes fra den følgende ved at dens Gat ligger under den forreste Del af den forreste Rygfinne og ved at dens Sidelinie, der er noget mørktfarvet over Brystfinnerne, gjør en betydelig Krumning, inden i Munden er den hvidagtig, i hvert Fald ikke sort. — Den forekommer i de fleste af vore Vande, men aldrig i Mængde; den ses ret jævnlig paa Kjøbenhavns Fisketorv. — Om dens Legetid kjender jeg hos os intet sikkert. 17*