Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

141 Hornfisken er en saa ejendommelig Fisk, at den ikke let kan forvexles med nogen anden almindelig dansk Fisk; Tobisen er den eneste, der ligner den en Del, dog mangler den det særlig lange tandbevæbnede Næb. Den findes ofte i betydeligt Antal ved vore Kyster. Den hører ligesom Makrelen til de Fiske, der dø meget hurtig, naar de ere fangne. — Den leger i Vaaren og Forsommeren paa meget lavt Vand og afsætter sine med lange Haar forsynede Æg paa Vandplanterne, f. Ex. paa den almindelige grønne Bændeltang. Dens smaa Unger sees ofte i Overfladen af Vandet; de have et meget kortere Næb end de voxne. Silden. (6lupea harengus L.) Dansk: Sild, Vaarsild, Høstsild. Svensk: Sill, Strömming. Tysk: Hering. Engelsk: Whitebait (Joung), Herring. Fransk: Le hareng. Hollandsk: De Haring. Længde: ca. 8—15 Tommer. Denne vel bekjendte Fisk vil kun kunne forvexles med en af alle vore øvrige Saltvandsfiske, nemlig den følgende, Brislingen. Naar den ikke er meget lille, kan den imidlertid altid adskilles fra Bris- lingen ved Bugfinnernes Stilling; disse sidde hos Silden neden under den forreste Del af Rygfinnen, hos Brislingen derimod lidt foran denne. Brislingen har desuden en skarp takket Bug ligesom en Sav, man føler dette bedst ved at følge Bugen med Fingeren bagfra fortil. Silden er en af vore i økonomisk Henseende vigtigste Fiskearter. Dens Størrelse er meget forskjellig i vore forskjellige Vande; i Kattegat saaledes meget større end i Bælterne og her atter meget større end ved Bornholm. Omend denne Fisk foretager Vandringer og navnlig ikke til alle Tider kan fanges i lige stor Mængde paa alle de Steder, hvor der fiskes efter den, er der ingen Grund til at tro, at endog blot Hovedmassen af Sildene i vore mindre Farvande til visse Aarstider vandrer helt bort fra vore Have; Sild fiskes jo hos os ogsaa til alle Aarstider, omend som sagt ikke i lige stor Mængde. — Dens Hoved-Legetider indtræffe to Gange om Aaret, om Efteraaret og om Foraaret, men intet taler for, at den samme Sild leger to Gange om Aaret; ethvert Steds Foraarssild ere gjennemsnitlig mindre end samme Steds Efteraarssild, saa det er sandsynligt, at hine ere de unge, disse de ældre Sild. Herfra gives der dog mange Undtagelser, og det samme gjælder om de to Legetider; thi legemodne Sild kunne i visse af vore Farvande træffes i alle Aarets Maaneder. Æggene fastklæbes til Gjenstande saasom Stene og Planter paa Bunden af Vandet. — Sildens større eller mindre Godhed til Saltning beror paa dens Fedme; unge Sild, der endnu ikke have begyndt at udvikle deres Kjønsstoffer i nogen betydelig Grad, ere de bedste (»Matjes«). Sildens Næring er meget vexlende, den spiser en Mængde ganske smaa Dyr, men kan ogsaa tage Fiskeunger paa ca. 1 Tommes Længde. Brislingen. (C'lupea sprattus L.) Dansk: Ansjos (nedlagt i Daaser), Brisling. Svensk: Hvassbuk. Tysk: Brätling, Sprott (røget). Engelsk: Garvie, garvoch, britt. Fransk: L’esprot. Hollandsk: De Sprot. Længde: 5—6 Tommer.