Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

17 Trawlen er et trekantet, fladt, poseformet Næt, A, hvis Aabning foroven holdes udspændt ved en vandret Bom, B, som holdes omtrent 3 Fod oppe fra Bunden ved Hjælp af 2 Jærnslæder, C, en for hver Ende af Bommen. Den nederste Side af Nættets Aabning slæber paa Bunden, naar Redskabet bruges, og er derfor belastet med Jærnkjætting eller Vægte. Trawlens Størrelse er afhængig af de Fartøjer, som bruge den. I de større fremmede Fartøjer er Bommen sædvanligt 36—50 Fod, ja i Damptrawlerne endog til 80 Fod lang, men i vore Fartøjer benyttes de ikke over 25 Fods Laengde. Paa de større Fartøjer er Trawlnettets Længde 100 Fod. Den samlede Vægt indtil 4 Tons. Naar Trawlen slæbes hen over Bunden ved Hjælp af en Trosse, som er fastgjort i Hanefod D, til Slæderne, holdes altsaa den øverste Side af Nættets Aabning Jærnslædernes Højde fra Bunden, medens den underste Side følger Bunden og opsamler Fisken. Trawlnættet er videst ved Mundingen, men snævres ind bagtil, undtagen det bageste Stykke, »Kalven*, E, som er lige vidt paa hele Længden. Sækken eller Kalven er aaben i Bunden, men under Brug surret for Enden. Naar den er bjerget, tømmes den for Fangsten ved at lesne denne Surring. Naar Travlen udsættes, kastes Nættet udenbords, saa at det hænger i Bommen, som har sin Plads langs Siden af Fartøjet, hvorefter denne affires. Afliringen foregaar ved Hjælp af Hanefoden, hvis to lige lange Grene benævnes Tømmerne, og desuden benyttes en Extra-Tømme, som er fastgjort i den agterste Ende af Bommen, og vises ind over Hakkebrættet under Nedfiringen. Den forreste Tømme fires af først, indtil Forenden af Bommen er skaaret ud fra Fartøjet, og deretter fires Agterenden af Bommen af i Hjælpetømmen. Naar hele Bommen er i Vandet, losses Hjælpetommen, Trawlen fires ned i begge Tømmerne, og der stikkes ud paa Trawltrossen efter Vejrets Beskaffenhed. Skal Trawlen bjerges, hives med Damp- eller Haandspil ind paa Trossen, indtil Bommen kommer op i Vandets Overflade. Ved Tømmerne og Hjælpe- tømmen bringer man Bommen langs Siden, og letter den op paa Plads, hvor den surres. Derpaa haler man Nættet indenbords, og naar man skal have Kalven lettet, gjøres dette om fornødent med Tallie, hvorpaa Fangsten tømmes ud paa Dækket. Udsætningen af de mindre Trawls, som bruges fra de danske Fartøjer, foregaar paa Grund af deres ringere Størrelse og Vægt lettere end her beskrevet, men forøvrigt paa samme Maade. Kurren er 25 Fod lang, Nættet 7 Fv. langt og vejer 60 Pd., altsaa betydelig mindre end den engelske Trawl (»the beam Trawl«). Fremmede Fiskere, navnlig engelske, bruge i de senere Aar et Hjul for hver Ende af Trawl- bommen, hvorved Trawlens Gang lettes betydeligt. I Almindelighed afpasses Sejlføringen saaledes, at man trawler med 2 å 3 Mils Fart. Fangsten bestaar foruden af Fladfisk, af Kuller, Torsk o. fl. a. Anvendelse af de i det Foregaaende nævnte Redskaber til Storfiskeri er saaledes: Trawlen benyttes kun i ringe Grad og kun udenfor Søterritoriet. Fiskeriet drives med Dæksfartøjer fra Esbjerg og kun lejlighedsvis For- og Efteraar, naar Fisken staar nærmere Land, men i stor Udstrækning fa engelske og tydske Fiskere, de første i Sommertiden, de sidste i For- og Efteraarstiden. Alt Fiskeri med dette Redskab er efter dansk Lovgivning forbudt paa dansk Søterritorium, og den danske Regjering holder derfor i Fisketiden et Orlogsfartøj stationeret paa Vestkysten for at sikkre Overholdelsen af dette Forbud og vaage over, at det danske Søterritorium i det Hele respekteres af Fremmede, samt paase, at de af forskjellige Magter tiltraadte Regler for Fiskeri i Nordsøen udenfor Søterritoriet overholdes saavel af vore egne som af fremmede Fiskere. I Kattegattet har Fiskeri med Trawl været forsøgt til forskjellige Tider, baade af danske, svenske og engelske Fiskere. Det synes imidlertid som om dette Redskab ikke ret egner sig til Brug i dette Farvand, i ethvert Tilfælde ikke i dets vestlige Del, hvor Bunden er meget ujevn, paa sine Steder stenet og opfyldt af Vraggods, forliste Ankere o. a. De Forsøg, som ere gjorte, ere mislykkede paa Grund af, at Trawlen er blevet ødelagt ved Brugen. Mulig er dette dog tildels begrundet i, at næsten alle de Trawlapparater, som .have været benyttede, have været meget smaa. De Tilfælde, i hvilke Trawlen vides at være benyttet, med Held i Kattegattet, er i Vintertiden paa det dybe Vand i Østerrenden eller nær denne, tæt ved Anholt. Etter Sigende have ogsaa enkelte af de engelske Trawlere, hvoraf nogle have delvis dansk Besætning, som er kjendt i Kattegattet, fisket med Held imellem Anholt og Læsø. Hvorvidt Trawlen egner sig til Brug i Kattegattets dybe Vand i Osterrenclen, særligt efter Torsk og Kuller, er endnu et uløst Spørgsmaal, som burde søges oplyst ved Forsøg. 3