Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

18 Lovgivning. Fiskepladser og Fisketider. Statistiske Oplysninger. De jydske Kattegatsfiskere bruge sjældent Garn til Storfiskeri udover Foraarsmaanederne Marts og April, i hvilken Tid der særlig fiskes Tunger i Læsø Rende og udfor Fornæs. Derimod benyttes nu Snurrevaaddet fra dette Fiskeris Afslutning til der lægges op sent i Efteraaret. Fiskerne fra Sjælland, Hornbæk, Gilleleje, Hundested, Lynæs m. fl. drive saagodtsom udelukkende Fiskeriet med Garn og fiske kun i det sydlige Kattegat ved Anholt fra Februar eller Marts til Efteraarssildefiskeriets Begyndelse i August, da alle Røclspættefiskere fra disse Egne lægge op for at tage fat paa Sildefiskeriet hjemme. I de senere Aar have de sjællandske Fiskere gjenoptaget Rødspættefiskeriet i Vintermaanederne efter Sildefiskeriets Ophør i Oktober, og det drives altsaa nu af dem saagodtsom hele Aaret rundt med Undtagelse af Efteraarsmaanederne, og naar Isen lægger Hindringer ivejen. De svenske Fiskere fra Rå fiske paa samme Tid og Maade som de sjællandske ved Anholt. De fra de nordlige Egne, Gøteborg og Omegn, fiske derimod kun med Snurrevaad. Af almindelige Bestemmelser for Vaadfiskeri gjælder, foruden den alt nævnte, som angaar Forbud mod Brugen af Trawl, den Regel, at Vaad eller lignende Redskab, der drages langs Bunden, befæstet til Baad eller større Fartøj, som bevæges fremad ved hvilkensomhelst Kraft, ikke maa være belastet med større Vægt end 40 Pd. I alle Farvande, med Undtagelse af Vesterhavet, Skagerak og Kattegat, er alt Vaadfiskeri forbudt i Maanederne Marts, April og Maj i den Fjerdedel af disse Vande, hvor Fiskeynglen særlig udklækkes og for hvilke Indenrigsministeren bestemmer Grændserne efter de lokale Forhold for hver naturligt afgrændset Fiskevand for sig. Af specielle Bestemmelser for Rødspættefiskeri findes den, at i Kattegattet er Flynder-Snurrevaad forbudt i Tiden fra 1. Juni til 15. August. Rødspætter, der holde Maal under 8 Tommer, maalt fra Snudespidsen til Halefinnens Bagrod, maa kun anvendes til Menneskeføde. Kjøb og Salg heraf er forbudt udenfor de Tilfælde, hvor saadan Fangst finder Anvendelse som Agn eller Fisk til Opdræt, eller forhandles fra Udklækningsanstalter. I Limfjorden maa til Flynderfiskeri bruges Flyndernedgarn, Flynderpig, Landdragningsvaad og Snurrevaad. Flynder-Landdragningsvaaddet skal bindes saaledes, at Maskerne i Armene og den inderste Del af Hoven ere 2’/4 Tomme i Kvadrat og i de 4 yderste Alen af Hoven 2 Tommer i Kvadrat, saa at Maskernes Omkreds altsaa bliver henholdsvis 9 og 8 Tommer. Vaaddets Vægt maa ikke befæstes umiddelbart til samme, men skal anbringes i Stropper. Det skal i Tilfælde af Sammenstød stedse vige for Sildevaaddet. Flynder-Snurrevaaddet, der drages fra Baad, som ligger for Anker, maa kun bruges i Tidsrummet fra 1. September til 1. April, og dets Masker skulle have den som for Flynder-Landdragningsvaaddet bestemte Størrelse. Flyndergarnet skal have samme Maskevidde som Armene i Landdragningsvaaddet. Kort A viser Storfiskeriets Udstrækning. Indtil for nogle faa Aar siden vare Grundene nordfor Læsø, Farvandet imellem Anholt og Læsø, Svittringen, Tangens Østside og Midten af Aalborgbugten de Fiskepladser, som næsten udelukkende benyttedes af Kutterne, men den store Tilvæxt, som er foregaaet i disses Antal, se Fiskeristatistiken Tab. II, har bevirket, at man ogsaa har udstrakt Fiskeriet til andre Pladser, saa at det nu drives som vist paa Kortet, over saagodtsom hele den vestlige Del af Kattegattet, og medens man tidligere kun benyttede Snurrevaaddet paa 4 å 6 Fv. Vand, benyttes det nu paa over 20 Fv. Vand. At man i de senere Aar har udstrakt Rødspættefiskeriet til Vintertiden, har ogsaa været medvirkende til at søge Fiskepladser paa dybere Vand, hvor Rødspætten findes paa denne Aarstid. Fiskeriet i Kattegattet er endnu lønnende, men det er aftaget betydeligt i de senere Aar. I hosstaaende Tabel er af et stort Antal Journaler, førte ombord i Fiskekuttere for hvert Aar siden 1880, udregnet Fangsten i Snese pr. Fiskedag paa to af de vigtigste Fiskepladser i Kattegattet. 'labellen er udregnet med det Formaal for Øje at følge Fiskeriets Gang paa de enkelte Fiskepladser og derved danne et bedre Materiale til Bedømmelse af Fiskeriets Gang end det, man faar ved Udregning af Fotaludbyttet af hver Kutters Fiskeri for hvert Aar. En stor Del af Kutterfiskeriet foregaar nemlig i Nordsøen, og er saaledes Kattegatsfiskeriet uvedkommende.