Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

Forfatter: C. F. Drechsel

År: 1890

Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 639.2 Dre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 267 Forrige Næste
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. Danmarks Fiskerier har i Fortiden, paa enkelte Undtagelser nær, saasom under det store Sildefiskeri, som fandt Sted fra det 12te til det 16de Aarhundrede i Øresund, kun havt Betydning for Landets eget Forbrug af Fisk. Først fra Midten af dette Aarhundrede er en Forandring indtraadt heri, foranlediget ved de forbedrede Samfærdselsmidler med Udlandet, Anlæg af Havne, Forbedring af Redskaber m. m. og Fiskeriet er derved nu naaet til et saadant Standpunkt, at det ikke alene er et vigtigt Ernæringsmiddel for Befolkningen, men ogsaa af stor Betydning for Afsætningen til Udlandet. Den samlede Værdi af vore Saltvandsfiskerier i Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen udgjør ifølge Statistiken ca. 5 Millioner Kroner, hvoraf i 1887 Vestkystfiskeriet udgjorde 990,600 Kr., Limfjordsfiskeriet 476,237 Kr. og Fiskerierne i de øvrige Farvande indenfor Skagen 3,481,733 Kr. Fiskerbefolkningen anslaas til 10,000 Mand. Deler man Fiskeriomraadet i Farvandene indenfor Skagen i 4 Dele, nemlig 1) Jyllands Østkyst og nordlige Kattegat, 2) Sjællands Nordkyst, sydlige Kattegat og Øresund, 3) Store Belt, Sydfyen, Sydsjælland og Lolland-Falster og 4) Bornholm, stille Forholdene med Hensyn til Fordeling af Fiskeriudbyttet sig saa- ledes, at 33 pCt. af det samlede Udbytte indvindes fra Jyllands Østkyst og en ligesaa stor Del fra Store Belt og Farvandene syd for Sjælland og Fyen, 22 pCt. fra Nordsjælland og Øresund og 12 pCt. fra Bornholm. Af de enkelte Fiskerier udgjør Rødspættefiskeriet i Farvandene indenfor Skagen ifølge Gjennem- snit af 4 Aars Statistik 25 pCt. af det hele Fiskeri eller i Gjennemsnit 793,323 Kroner aarlig. Silde- fiskeriet med Drivgarn 19 pCt. eller 600,541 Kr. aarligt, Aalefiskeriet med Ruser, som dog paa Grund af Fiskernes Ulyst til at opgive Værdien af dette Fiskeri, ansættes for lavt, 11 pCt. af det samlede Fiskeri eller 365,737 Kr. aarligt, Torskefiskeriet indenfor Skagen 13 pCt. eller 431,357 Kr. aarligt. Aalefiskeriet med Vaad 7 pCt. eller 261,629 Kr. aarligt, Laxe- og Ørredfiskeriet 6 pCt. eller 211,535 Kr. aarligt, Tungefiskeriet 4 pCt. eller 125,000 Kr. aarligt. Reiefiskeriet ligeledes 4 pCt, Hornfiskefangsten 2 pCt. eller 69,521 Kr. aarligt, Pighvarre- og Makrelfiskeriet hver % pCt. aarligt af det hele Fiskeriudbytte. For- skjellige andre Fiskerier, navnlig Gjeddefiskeriet 3 pCt. eller 95,893 Kr. aarligt. Rødspættefiskeriet drives saagodtsom i alle vore hjemlige Farvande, men fornemmelig i Kattegat og langs Jyllands Vestkyst; her forekommer Rødspætten langt større og værdifuldere end længere sydpaa i Farvandene, hvor Fangsten kun tilfredsstiller det indenlandske Forbrug, medens den fra Kattegat og Vesterhavet udføres i stor Mængde. Rødspætten fanges i Garn og Vaad. Sildefiskeriet foregaar næsten overalt i vore sydlige Farvande og i det sydlige og østlige Kattegat. Størst Betydning har det ved Sjællands Nordkyst i Sundet og Store Belt samt ved Bornholm. Om For- aaret fanges Silden i Bundgarn og Vaad, om Efteraaret i Drivgarn. Aalefiskeriets store Betydning i vore sydlige Farvande er begrundet i Aalens Vandring langs vore Kyster i Efteraarsmaanederne, da den fanges i stor Mængde i Ruser, fornemmelig i Sundet og Belterne