Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen
Forfatter: C. F. Drechsel
År: 1890
Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 639.2 Dre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
I Sommertiden benyttes Vaad til Aalefiskeriet i de mange Fjorde og Vige, som findes i vore Farvande.
Ligesom Silden er Aalen Gjenstand for betydelig Export fra Danmark til Tydskland.
Torske- og Kullerfiskeriet er af størst Betydning langs Jyllands Vestkyst og i det nordlige
Kattegat. I de sydlige Farvande, navnlig i Farvandene syd for Sjælland og Fyen fanges Torsken dog i
stor Mængde i Ruser og Garn men udføres ikke herfra i nogen synderlig Grad.
Laxefiskeriet er ubetinget anseligst omkring Bornholm, hvor det drives med Kroge og Garn, der-
næst i de større Vandleb, Gudenaa og Skjernaa m. fl., i hvilke den fanges i Laxegaard. Ørreden fanges
ligeledes i vore Vandløb i Garn, Vaad eller Ørredkister. Tunge-, Pig- og Slethvarrefiskeriet hører hjemme
i Kattegat og Nordsøen og er paa Grund af de høje Priser, der faas for disse Fisk, af ikke ringe Betyd-
ning for Exporten.
Reiefiskeri med Ruser spiller en ikke uvæsentlig Rolle hos os, efter at det i de senere Aar har
bredt sig til en stor Del af vore sydlige Farvande, hvorfra Fangsten sendes pr. Jernbane til Ind- og Ud-
land. Ogsaa som Agn til Torskefiskeriet har Reien Betydning.
Hornfiskefangsten foregaar ligesom Sildefangsten rundt vore Kyster og giver til Tider et ret an-
seligt Udbytte. Fiskeriet efter Hornfisk har i de nordlige Farvande noget større Udstrækning end Silde-
fiskeriet, men er ikke af den Betydning for Exporten som dette.
Makrelfiskeriet er kun af ringe Betydning og foregaar i det sydlige Kattegat, Sundet, Issefjorden
og Store Belt.
Hummerfiskeri drives kun i de nordlige Farvande og paa Jyllands Vestkyst og giver for det meste
et godt Udbytte paa Grund af de høje Priser, som betales for Hummeren i Udlandet.
Sælhunde og Marsvin fanges i Almindelighed kun lejlighedsvis i vore Farvande. Kun enkelte
Steder, som ved Middelfart, i Nysted og Issefjorden, ere de Gjenstand for et regelmæssigt Fiskeri.
I det Følgende vil der blive gjort Rede for Beskaffenheden af de enkelte Fiskerier.