Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen
Forfatter: C. F. Drechsel
År: 1890
Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 639.2 Dre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
Lovgivning.
Det fremgaar blandt Andet heraf, at Torskehandelen næsten overalt foregaar efter Vægt. I de
sydlige Farvande foregaar denne Handel ofte efter »Kvasetal« d. v. s. naar Fiskerne sælge Torsken til
Kvaserne, regnes Torsk paa 1 V2 Pd. Stk. og derover, som én medens de, som ere under denne Vægt,
tælles saaledes, at tre eller fire Torsk kun gjælde for to.
Af det om Afsætningsforholdene for Torske- og Kullerfiskeriet fremførte vil det ses, at man
herhjemme ikke anvender anden Afsætning end Salg til Ud- og Indlandet i fersk Tilstand. I det nordlige
Jylland bruger man dog hist og her at ryge Kulleren, og da denne Fremgangsmaade vinder mere Indpas
i den senere Tid, skal her, efter en Artikel i Fiskeritidende om forskjellige Røgerier, gives en Fremstilling
af et Kullerrøgeri i Grimsby.
Til Røgning af Kuller bruges Koldrøgning. Røgeriet er indrettet saaledes, at alle Skorstene, a a a,
Pl. 39, som gaa igjennem hele Bygningen, have en Dør forneden og i Toppen et Vindue. Skorstenene
have større Dybde end Bredde, og maa ikke være bredere, end at en Mand let spænder fra Side til Side
med Benene. Langs Siderne er der Tremmer, som Manden, der hænger Fisken op, bruger som en Stige
og til at placere Stokkene, hvorpaa Fisken hænger. Ilden er paa det bare Gulv; der bruges Egespaaner
eller Savspaaner af al Slags Træ. Fisken holder sig, eftersom den er mere eller mindre stærk røget.
Kulleren aabnes til Røgning paa samme Maade som Laxen i Danmark og forsendes i Kasser.
Behandlingsmaaden af Kulleren til Røgning er følgende:
Først afkappes Hovedet, Indvoldene udtages, og Fisken vaskes godt i lunket Vand. Bughulen
renses og befries for alt Blod med en stiv Børste, hvorpaa Fisken flækkes, af Rygbenet borttages intet.
Efter paany at være afskyllet, bringes den i Lagekassen, der er forsynet med dobbelt Bund af Spiler for
at Slim etc. kan samle sig. Kulleren ligger i den stærke Lage 10 å 15 Minutter. Den ophænges derpaa
til Røgning paa Stokke, besatte med Kroge, der anbringes i et Sparreværk over et langt Baal, som
antændes paa Gulvet. Brændselsmaterialet er Egesavspaaner og Fyrrespaaner. Temperaturen under
Røgningen er 20 å 22° C. Fisken er røget i Løbet af en Nat, og er i koldt Vejr holdbar i 8 Dage. God
røget Kuller skal være temmelig blød og lys gulbrun paa Kjødsiden.
Naar undtages, at for de bornholmske Farvande Torsk under i/i Pd., og for dc øvrige Farvande
Torsk under 8 Tommer ikke maa benyttes til Kjøb og Salg, men kun til Menneskeføde, findes ingen
særlige Bestemmelser for Torskefiskeriet.